Vaniljesirup

af Stinna

Vaniljesirup er utrolig nemt at lave og smager så skønt i et glas iskaffe.

Vaniljesirup

Opskrift på vaniljesirup

Her er opskriften på en lækker hjemmelavet vaniljesirup, som er særdeles god til iskaffe. Men du kan naturligvis også bruge den til pandekager, på yoghurt eller hvad du har lyst til. 

Hvem skulle tro, at det er så nemt at lave din egen vaniljesirup. Den lækre, tykke sirup kan bruges på alverdens ting. Jeg synes dog den er allerbedst i en iskold skaffe. 

Så er du også vild med iskaffe med vanilje og vil gerne spare lidt penge? Så prøv at lave din egen. Så slipper du for at købe dyre, færdige sirupper. 

Vaniljesirup

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Drikke
Køkken: Vegetarisk
Servings: 1 flaske
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 3 dl vand
  • 300 g sukker
  • 2 spsk. glukosesirup
  • 1 stk. vaniljestang

Sådan gør du

  • Start med at skrabe vaniljekorn ud af vaniljestangen.
  • Bland kornene med 3 spsk. af sukkeret, så det er godt fordelt.
  • Kom alle ingredienser i en gryde (også den tomme vaniljestang).
  • Lad det småsimre ved middelvarme til sukkeret er opløst og det er begyndt at tykne en smule. Herhjemme tog det cirka 10 minutter.
  • Dyp en teske i og lad det køle af. På denne måde kan du teste, om din sirup er den ønskede konsistens. Tag vaniljestangen op.
  • Hæld siruppen på en flaske eller et glas.
  • Lad det køle af og sæt det i køleskabet.

Noter

Du kan også si din sirup, hvis du ønsker dette.

Denne vaniljesirup er lavet med sukker, vaniljestang og lidt glukosesirup. Du kan også bruge vaniljesukker, men jeg vil anbefale jer at lave den med vaniljestang. Der er til mange kopper iskaffe i denne portion.

Hvor længe kan den holde sig?

Sørg for at hælde din vaniljesirup på en patentflaske, som er skoldet og helt ren. Så kan den holde sig 1-2 måneder i køleskabet. 

Vaniljesirup

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.