Sådan laver du den perfekte smoothie

af Stinna

rødbedesmoothie

Jeg vil i dagens indlæg komme med en lille guide til, hvordan du laver en virkelig lækker smoothie. Jeg kan selvfølgelig kun beskrive den perfekte smoothie ud fra mine smagsløg, men mon ikke du kan finde lidt inspiration. Udover at bruge gode ingredienser, så er det også vigtigt med en god blender – så bliver din smoothie endnu mere smooth og cremet.

★ Til én stor smoothie kommer jeg oftest dette i 

1 dl frossen frugt (bær)

1 lille banan

½ avocado

1 tsk krydderi

2-3 dl væske (det kommer meget an på hvilken blender du anvender)

1 spsk fedtstof/olie

  1. Frossen frugt: Jeg bruger oftest frosne bær i min smoothie. Hvis jeg bare bruger frugt, så kommer jeg altid lidt isterninger i også. Mine yndlingsbær til smoothies er jordbær og blåbær. Hvis du vil bruge andet end bær, så er ananas, mango, appelsin og æbler også skønt i smoothies.
  2. Noget cremet: Jeg kommer altid enten banan eller avocado i mine smoothies. Faktisk kommer jeg oftest begge dele i.
  3. Krydderi: Kanel og vanille gør sig virkelig godt i smoothies. Derudover er lakridsrodspulver også skønt. Derudover smager det også skønt med en kakaosmoothie, hvor der tilsættes 1 spsk kakaopulver. Prøv også med 1 lille klump frisk ingefær!
  4. Væske: Som væske anvender jeg mest mandelmælk, rismælk, soyamælk, sødmælk og vand. Vand tilsætter jeg, hvis jeg vil spare lidt på mælken. Jeg erstatter dog kun halvdelen med vand.
  5. Fedtstof: Hvis jeg ikke har avocado i min smoothie, så kommer jeg oftest 1 spsk hørfrø olie i.
  6. Grøntsag (hvis du er modig): Gulerødder, rødbeder, broccoli og spinat er de grøntsager, som jeg oftest anvender. Kom 1 gulerod, 1 lille rødbede, 1 kugle frossen spinat eller 1 håndfuld frossen broccoli i.

Nu håber jeg, at du har mod på at blende flere lækre smoothies. Jeg drikker oftest en smoothie om dagen. Det varierer dog meget, hvor grønne de er. Til den smoothie på billedet, har jeg anvendt:

1 lille rødbede

1 lille banan

1 dl frosne jordbær

2 dl kokosmælk (det fortyndede fra karton)

1 tsk vanillepulver

Kom gerne med kommentarer, hvis du har noget jeg mangler på min smoothie-liste.

Print Friendly, PDF & Email
10 Kommentarer

10 Kommentarer

Anna Warrington 15. december 2014 - 16:49

De ser bare lækre ud Stinna :D Jeg er SÅ dårlig til at få lavet smoothies fordi jeg har en eller anden idé om at det er besværligt? Men det er jo dødlækkert og perfekt til at få en masse lækre vitaminer fra fugt her til den regnvåde vinter, så jeg må bare i gang :D

Reply
Stinna 15. december 2014 - 16:58

Mange tak Anna :-) Det er SLET ikke besværligt, når man først lige har prøvet det nogle gange. Jeg er nået dertil, hvor det bare ligger i hænderne og jeg bare smider noget i blenderkanden. Jeg synes helt sikkert at du skal kaste dig ud i det. For som du siger, så er det en nem måde at få noget rigtig sundt på. Jeg håber du får prøvet det :-)

Reply
Josefine 15. december 2014 - 20:10

Ih, en skøn guide :) Tak for ideen om at tilføje krydderier. Det har jeg aldrig prøvet, men det lyder virkelig lækkert.

Reply
Stinna 16. december 2014 - 14:54

Dejligt at du kan lide den :-)
Jeg tilføjer altid krydderier til mine smoothies – de giver lidt det sidste ;-)

Reply
Marie 15. december 2014 - 23:24

okay nu har jeg bare ALT for meget lyst til at lave smoooooothie!!!

Reply
Stinna 16. december 2014 - 14:55

Sæt igang! :-D

Reply
Stinna 16. december 2014 - 14:56

Hej Maria.
Jeg har før brugt Udos Choice – men desværre passer det slet ikke til min økonomi på SU. Så er hørfrøolie en del billigere.
Jeg kigger forbi!
:-)

Reply
lollerren 20. marts 2015 - 11:43

Tusind tak stinna hvis den så bare var god ville det være skønt

Reply
Mai Sørensen 15. februar 2019 - 13:31

Lækre smoothies! Jeg søger en opskrift på en lænker, cremet, grøn mynthe-smoothie. Er det mon noget du har afprøvet?

Reply
Stinna 15. februar 2019 - 15:34

Hej Mai, mange tak :-) jeg synes denne smager godt med frisk mynte i: https://stinna.dk/drikke/greenie-en-groen-smoothie.html.

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.