Sunde snickers bidder

af Stinna
sunde snickers

Sunde snickers bidder. Elsker du også snickers? Disse snickers er kun lavet af peanuts, peanutbutter og dadler. Derudover er de toppet med chokolade og lidt kokosolie. Så få ingredienser skal der bruges, for at lave disse skønne snickers!

Da jeg serverede disse for min kæreste i sidste weekend, sagde han at det er noget af det bedste, jeg nogensinde har lavet.  Min kæreste har alligevel været udsat for lidt af hver igennem tiden. Så det siger ikke så lidt, når han er vild med dem. Derfor har jeg valgt at dele opskriften med jer herinde.

Hjemmelavet snickers med peanutbutter

Egentligt er opskriften næsten den samme som mine sunde snickerskugler.   Men jeg synes selv at der er et eller andet over, at få det i små bars. De tager nærmest ingen tid at lave og kan fint opbevares på køl. Hvis de da ikke bliver spist med det samme! Så hvis du mangler en sød snack til denne skønne lørdag, så kan disse snickers virkelig anbefales. Jeg overvejer da selv, at lave en portion mere til min kæreste.

De er lavet af kun 3 ingredienser og derefter toppet med mørk chokolade. Jeg har endnu ikke mødt nogle, som ikke var vilde med disse snickers. Opskriften kan sagtens fryses, så der er til lækre snickers en anden gang – hvis de da ikke bliver spist, inden de når fryseren.

Opskriften på de Sunde snickers kommer herunder:

Nogle vil måske rynke på næsen over, at jeg kalder disse snickers for sunde. De skal stadig ses som en kage, men for mig er de en sundere variant end den almindelige snickers – og uden at det går ud over smagen. Herhjemme er de altid et hit og også ved mine gæster.

Udskriv
5 fra 3 stemmer

Sunde snickers bidder

Forb. tid20 min
Tilb. tid10 min
Samlet tid30 min
Ret: Søde snacks
Køkken: Sundere søde sager
Antal: 8 stk.
Forfatter: Stinna

Ingredienser

bund:

  • 150 g dadler både de tørre og dem i æske kan bruges
  • 100 saltede ristede peanuts
  • 3 spsk peanutbutter jeg bruger en økologisk uden sukker

topping:

  • 60 g mørk chokolade til overtræk
  • 1 spsk kokosolie

Sådan gør du

  • Blend dadlerne fint – jeg brugte min minihakker. Hvis dadlerne er meget tørre, kan de kommes i kogende vand i nogle minutter, for at blive nemmere at blende.
  • Kom peanuts og peanutbutter ved og blend til det kan hænge sammen. Massen må gerne være lidt grov.
  • Hvis det ikke vil hænge sammen, så kom mere peanutbutter i.
  • Kom dejen i en form - jeg brugte en lille rugbrødsform beklædt med husholdningsfilm, så det er lettere at få op.
  • Sæt på køl - imens smeltes chokoladen.
  • I en skål over vandbad kommes chokolade og kokosolie. Rør det sammen.
  • Kom chokoladen ovenpå.
  • Når chokoladen er størknet, så skæres barren ud i passende størrelse.
  • Velbekomme.

Noter

De sunde snickers bidder opbevares på køl og kan sagtens fryses.

sunde snickerssunde snickers

Hvis du vil se flere billeder af den mad jeg laver, så er du meget velkommen til at se med på instagram lige her. Her deler jeg dagligt madbilleder fra min hverdag. 

Print Friendly, PDF & Email
81 Kommentarer

81 Kommentarer

Pernille 13. februar 2016 - 15:09

Årh, dem vil min kæreste helt sikkert også elske! :-) Hvor længe skal de stå på køl, før de har “sat sig”?

Reply
Stinna 13. februar 2016 - 16:50

Bare en halv times tid :-)

Reply
Malene 23. september 2017 - 12:56

Hejsa

Kan de laves dagen før og hvor mange Pers. Er der til?? Tænkte nemlig som et indspark til min datters fødselsdag…

Reply
Stinna 23. september 2017 - 23:50

De kan sagtens laves dagen før :-) Antal personer kommer helt an på, hvor store stykker du vil have og om du serverer andet. Jeg mener, at der blev omkring 8 af de bidder der er på billedet.

Reply
Ann Bilde 14. februar 2016 - 19:12

Jeg lavede den til min mand som en Valentine-overraskelse. Og han er begejstret. Han har allergi og har i 30 år ikke kunnet spise købe-Snickers, men de her kan han :-) Han fortæller også, at Snickers betyder fnis :-)

Reply
Stinna 14. februar 2016 - 20:15

Sikke en skøn kommentar! Dejligt at din mand kunne lide disse snickers! :-) Herhjemme bliver min kæreste også altid så glad, når jeg laver noget ala snickers!

Reply
Katja 21. februar 2016 - 16:57

Har lige lavet dem, og de smager fantastiske :-D Tusind tak for opskriften :)

Reply
Stinna 21. februar 2016 - 17:55

Dejligt at du kunne bruge opskriften! :-)

Reply
Thea 20. marts 2016 - 20:15

Jeg lavede dem til min fødselsdag i dag, og de blev super gode! Opskriften kan varmt anbefales.

Jeg startede dog med at blende dadler og peanutbutter, hvorefter jeg rørte de hele peanuts i, og det fungerede også glimrende :)

Reply
Stinna 24. marts 2016 - 22:52

Dejligt at du kunne bruge min opskrift :-)

Reply
Ann-Kristin 26. marts 2016 - 16:50

Endnu en yndlingsopskrift fra din skønne blog Tak for inspiration

Reply
Stinna 26. marts 2016 - 16:57

Dejligt at du kan bruge mine opskrifter – tak! :)

Reply
Cecilie 14. april 2016 - 12:19

Hej Stinna,
Jeg glæder mig til at prøve den her opskrift, men er kokosolien strengt nødvendig eller kan man lave dem uden? Hvad gør kokosolien? :)

Reply
Stinna 14. april 2016 - 17:45

Kokosolie bidrager til konsistens, så jeg tror du kan prøve med en anden olie – men den skal være smagsneutral? :-)
Men jeg vil anbefale at bruge kokosolie.

Reply
Theresa 14. maj 2016 - 15:47

Kan man bruge usaltet peanuts og evt tilføje lidt salt?

Reply
Stinna 14. maj 2016 - 16:35

Det tror jeg godt, men jeg har ikke forsøgt :-)

Reply
Karina 14. maj 2016 - 20:18

De er simpelthen SÅ lækre. Tusinde tak for opskriften,

Reply
Stinna 14. maj 2016 - 20:24

Velbekomme – dejligt at du kunne bruge min opskrift :-)

Reply
Små hasselnødde bidder overtrukket med chokolade - sundere slik 18. juni 2016 - 10:33

[…] minder lidt om mine Sunde snickers bidder – men med hasselnødder istedet for peanuts. Jeg ved at mange af jer er vilde med […]

Reply
Charlotte 19. juni 2016 - 08:39

Et hurtigt spørgsmål fra en langtidsplanlægger, der skal stå for dessert til mange mennesker i sommerferien: Kan de fryses?

Reply
Stinna 19. juni 2016 - 18:01

Det kan de sagtens :-) !

Reply
Ditte Klitgaard 30. juni 2016 - 14:21

Stinna!! Den her opskrift er min nye yndlingsopskrift!

Jeg har en meget sensitiv smagssans (det er egentligt lugtesans, men det er igennem den vi smager ting, som ikke kun er sur, sødt, salt, osv), derfor er det mange sundere opskrifter, hvor mange siger at det smager LIGE PRÆCIS SOM ….

Derfor var jeg lidt skeptisk med den her opskrift (selvom jeg generelt ELSKER dine opskrifter!!), fordi Snickers er min yndlingschokolade, men for første gang er jeg blevet mundlam!
De smager ikke bare af Snickers – DE SMAGER BEDRE!!

Tusinde tak til din kæreste der fik dig til at sætte opskriften på bloggen! Og tak for DIG! :)

Reply
Stinna 17. juli 2016 - 09:16

Hej Ditte, hvor er det skønt at du kan bruge opskriften! Mange mange tak for den fine kommentar :-)
Hvor er jeg glad for at du synes de smager bedre end snickers – det synes jeg nemlig også!

Reply
Ditte Klitgaard 30. juni 2016 - 14:25

* LIGE PRÆCIS SOM… Sådan smager det bare ALDRIG for mig og jeg er blevet skuffet så mange gange, så jeg prøver at tænke på det som helt sit eget og ikke “smager som” noget andet.

Reply
jenny 14. september 2016 - 10:14

kan man bruge andet end dadler??

Reply
Stinna 14. september 2016 - 14:20

Det har jeg ikke prøvet med. Måske tørrede figner? :-)

Reply
Pia 19. oktober 2016 - 19:45

Kan man bruge mandler og mandelsmør i stedet for peanuts og peanutbutter?

Reply
Stinna 19. oktober 2016 - 20:06

Det tror jeg godt, men smagen af snickers vil ikke være den samme :-)

Reply
Julie 13. november 2016 - 15:01

Tak for endnu en lækker opskrift.
Hvilken minihakker bruger du? Det klistrer altid helt fast for mig.

Reply
Stinna 17. november 2016 - 22:24

Dejligt at du kan bruge opskriften :-) Jeg bruger en to-bladet fra Kenwood. Mener den kostede omkring 150kr og gør arbejdet ganske fint!

Reply
Malene 19. november 2016 - 08:31

Topper du med peanuts på toppen efter du har puttede chokoladen på?

Reply
Stinna 21. november 2016 - 12:46

Jeps bare en smule :-)

Reply
Sofie 21. november 2016 - 12:43

Jeg vidste ikke at der var sten i dadler :( det fandt jeg så ud af. Fik pillet de fleste ud, men tror et par af dem blev blendet lidt. Gad vide om der sker noget ved at spise det

Reply
Stinna 21. november 2016 - 12:46

Der er altid sten i de lidt friske, men de tørre i pose er uden sten :-)

Reply
vibeke 21. januar 2017 - 20:21

De bedste snickers ever – jeg er ikke vild med de “rigtige” men dine er helt fantastiske.
Hele familien elsker dem og de er nu laver til min tøsefødselsdag imorgen.
Har lavet en lille video da jeg lavede dem og lavet en blogindlæg på min blog “byguldager- +45 er man så voksen ?” og lavede et link til din skønne blog.
Tusind tak for en dejlig og inspirerende blog. kh Vibeke

Reply
Stinna 22. januar 2017 - 15:19

Mange tak for din søde kommentar – hvor er det dejligt, at du kan lide opskriften :-)

Reply
Annika 2. marts 2017 - 13:06

Kan man lave en slags sund karamel og putte på før chokoladen?

Reply
Stinna 2. marts 2017 - 14:24

Hej, det tror jeg sagtens. Måske blende dadler, kokosolie og lidt vand sammen? Det vil jeg forsøge snarest :-)

Reply
Nikki 2. april 2017 - 09:30

De er helt fantastiske jeg elsker dem spiser den når jeg her helt slik sulten

Reply
Stinna 2. april 2017 - 15:06

Hej, ej hvor skønt og tak for din skønne kommentar :-) God søndag!

Reply
Bettina egmose Nielsen 26. april 2017 - 12:10

Hej Stinna
Åh de sneakers barer MÅ jeg bare prøve og lave , men mangler et alternativ til kokos olien som jeg er allergisk overfor – hvad tænker du jeg kan erstatte det med ?

Reply
Stinna 27. april 2017 - 07:22

Hej, jeg håber at du kan lide opskriften :-) Du kan sagtens undlade kokosolie, det tilsættes bare til chokoladen for at gøre den lidt blødere. Held og lykke med det :-)

Reply
Maria Baagøe 26. april 2017 - 18:11

Wauw…. har lige lavet disse snickers til mand og børn…. de er sååååå gode, skulle have lavet dobbelt portion…. og der er mange flere opskrifter herinde der skal afprøves….!

Reply
Stinna 26. april 2017 - 19:54

Ej tusind tak :-) Skønt at din familie kunne lide opskriften!

Reply
Pia ajacobsen 26. april 2017 - 21:45

Uhm de ser lækre ud. Er det rigtig forstået at kokosolien skal blandes i chokoladen?

Reply
Stinna 27. april 2017 - 07:22

Hej, mange tak skal du have :-) Ja det skal blandes med chokoladen, men kan sagtens undværes :-)

Reply
Rikke 4. maj 2017 - 17:22

Super nemme! Super lækre!!
Synes dog det er at tage munden for fuld at kalde dem sunde… Især når man spiser så mange, når de nu smager så godt!

Reply
Stinna 4. maj 2017 - 21:16

Hvor skønt at du kan lide dem :-) De er måske også mere sunde ;-) Kan kan heller ikke nøjes med én!

Reply
Gråvejr og kagebagning - Stinna 11. juli 2017 - 11:15

[…] Sunde snickers bidder  […]

Reply
Sunde banan-chokolade trøfler - overtrukket med mørk chokolade 1. august 2017 - 14:32

[…] De fungerer ret fint som en lille sød snack på en eftermiddag efter en lang dag på studiet! Hvis du også er vild med små sundere søde snacks, så kan jeg også anbefale dig at prøve mine sundere snickers bidder, som virkelig er én af favoritterne herhjemme: Sunde snickers bidder . […]

Reply
Vegetarisk madplan uge 35 - Stinna 27. august 2017 - 16:50

[…] SØDE SNACKS Denne uges søde snack er en af bloggens mest populære – nemlig snickers bidder! Få opskriften på lige her. […]

Reply
MAKE TIME FOR YOURSELF - CAMILLA TROMBORG 1. september 2017 - 06:06

[…] naturen – lave yoga – tænde lys – lave noget lækkert og god mad (eller snacks, de her sunde snickersbidder er min all-time favourite snack for tiden!) – drikke en god kop te eller kaffe latte med en […]

Reply
INTERESTING THINGS - CAMILLA TROMBORG 6. september 2017 - 06:12

[…] har allerede prøvet Stinna’s opskrift på sunde snickersbidder og jeg ELSKER DEM! Og hun har sørme også en opskrift på sunde snickerskugler! Jeg tænker at […]

Reply
EVERYDAY HAPPINESS - CAMILLA TROMBORG 25. september 2017 - 06:09

[…] har vidst allerede nævnt et par gange, at jeg er vilde med de her sunde snickers. Forleden prøvede jeg at lave dem til små snickers kugler, dog uden chokolade ovenpå, og de var […]

Reply
Sukkerfrie snickers er blevet en af familiens topfavoriteter og så de er sunde, uden sukker og kræver kun få ingredienser– 26. september 2017 - 16:11

[…] er fra Stinnas blog og disse snickers er blevet en af familiens topfavoritter og de er sunde, uden sukker og kræver […]

Reply
Louise 22. oktober 2017 - 20:05

Hej Stina

Hvor længe vil du ca. tro, at de kan holde sig?

Mvh Louise

Reply
Stinna 23. oktober 2017 - 08:15

Hej Louise :-)
Omkring 5-6 dage tror jeg – ellers så kan de sagtens fryses ned – evt vent med at komme chokolade på, for den bliver lidt grå af at blive frosset.

Reply
Louise 23. oktober 2017 - 13:22

Tak for svar og for en rigtig god opskrift :)

Reply
Lou 26. oktober 2017 - 17:38

De er bare så fantastiske. Virkelig virkelig lækre! Muuums! Kan ikke få nok..

Reply
Stinna 28. oktober 2017 - 08:31

Ej hvor dejligt :-)

Reply
Dadel og peanutbarer - sunde snickers - My Place for Cakes 15. januar 2018 - 20:03

[…] er fundet hos Stinna.dk og justeret en smule i fht mine […]

Reply
malene 19. februar 2018 - 10:01

hvor mange Kcal er der i? :D

Reply
Stinna 19. februar 2018 - 10:06

Jeg tæller ikke kalorier :-) Men disse er bestemt ikke kalorielette, pga. peanuts og dadlerne :)

Reply
Regn, regn og mere regn😉 – Annettelind-blog.dk 25. november 2018 - 16:19

[…] Et lille tip mere: Jeg prøver stadig at finde lækre og sundere alternativer, og faldt over denne “sundere snickers snack” De er super nemme at lave og smager helt fantastisk og kan opbevares i fryseren, måske en ide til konfektskålen?https://stinna.dk/dessert/sunde-snickers.html […]

Reply
Vegetarisk madplan uge 51 - Stinna 15. december 2018 - 11:59

[…] Ugens søde snack er snickersbidder. De fungerer nemlig rigtig godt som konfekt her er juletiden. Få opskriften på lige her. […]

Reply
Clara 21. januar 2019 - 19:52

Helt fantastiske !!

Reply
Stinna 22. januar 2019 - 15:40

Tusind tak :-)

Reply
Susanne Ihler 31. marts 2019 - 22:10

5 stars
Min ældste søn og jeg er vilde med dem, og har min søn kommer hjem fra en hård træning, nyder han og nippe lidt i snickernes :-)

Reply
Stinna 2. april 2019 - 07:21

Ej hvor dejligt at høre. Tak :-)

Reply
Birgitte holm 27. august 2019 - 06:46

Super opskrifter

Reply
Stinna 29. august 2019 - 10:57

Tusind tak :-)

Reply
Cecilie 2. oktober 2019 - 17:58

Hej.
Jeg har prøvet at lave dine lækre Snickers, de smager virkelig godt!
Men ville lige høre angående kalorietallet i en portion, ved du noget om det? Og det samme med holdbarheden, hvor lang er den ca, hvis man ikke fryser dem?

Reply
Stinna 3. oktober 2019 - 09:10

Dejligt at du kunne lide dem :-) Jeg tæller ikke kalorier, så det aner jeg desværre ikke. Holdbarheden er nok cirka en uges tid, men jeg ville fryse dem ned.

Reply
Maria 21. oktober 2019 - 15:03

Min blender svigtede mig, så en tredjedel var hele peanuts, men det gjorde bestemt heller ikke noget. tak for opskriften, den er nu delt på arbejdet

Reply
Stinna 23. oktober 2019 - 09:09

Det lyder nu også lækkert :-)

Reply
Anne F 21. oktober 2019 - 19:56

5 stars
De smager S Å godt!!!

Reply
Stinna 23. oktober 2019 - 09:08

Tusind tusind tak :-)

Reply
Danielle 29. oktober 2019 - 20:54

5 stars
De er simpelthen så gode! Bedre end almindelig Snickers
Jeg spiser dem som oftest frossen

Reply
Stinna 3. november 2019 - 19:33

Sikke en dejlig besked, tak! :-)

Reply
Katja 3. november 2019 - 20:43

Hvis man har sukkersyge kan man så godt spise dem?

Reply
Stinna 4. november 2019 - 11:28

Hej Katja. Da der er en del frugtsukker i tørret frugt, samt fedt i nødderne, tænker jeg at du er nødt til at spørge din læge.

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.