Super dadelkugler

af Stinna

rawkugler-2-2Selvom jeg er startet på at spise sundere (igen) her i januar, så har jeg altså en sød tand. Faktisk en meget sød tand. Derfor er jeg vild med, at lave søde sager lidt sundere. Jeg bagte forleden min skønne chokoladekage uden mel og sukker. I dag på bloggen vil jeg give jer opskrifterne på disse sunde dadelkugler.

Jeg modtog for et par uger siden en pakke fra Yogalove, som spurgte om jeg ville teste nogle sunde superfoods. Jeg er vild med nye sunde ingredienser, så jeg sagde ja tak. I pakken var der kokossukker, lucumapulver, chiafrø, glutenfri nudler og øko-chokolade. Jeg bruger allerede engang imellem kokossukker i mine opskrifter, så derfor faldt mit valg på lucumapulver og chiafrø.

Yogalove er en hjemmeside, som inspirerer til et liv med yoga. På deres hjemmeside kan man købe yogaudstyr og sunde fødevarer. På hjemmesiden kan du også læse yogablogs.

Normalt anvender jeg ikke diverse superfoods her på bloggen, da jeg synes at det er så ærgerligt, når alle ikke kan være med. Chiafrø er dog en ingrediens, som mange har i deres skabe. Chiafrø er små frø, som er knasende sprøde og sunde. De smager ikke af noget specielt, men er kendt for deres omega3 indhold. Chiafrø suger meget væske, så derfor er de også skønne i en chiagrød.  Jeg har aldrig prøvet lucuma før, men lucumapulver smager sødt. I dadelkugler smager det lidt af tørrede figner, men ellers smager det egentlig ikke af så meget. Lucumapulver kan sikkers udskiftes med kakaopulver.

Hvis du ikke har nedenstående ingredienser, så prøv istedet disse dadelkugler.


★ SUPER SUNDE DADELKUGLER 

100g mandler

100g dadler

1 spsk chiafrø

1 lille banan

1 spsk lucumapulver (eller kakaopulver)

1 spsk kakao

  1. Hak mandler og dadler fint. Jeg bruger som altid min minihakker.
  2. Bland med de øvrige ingredienser. Hvis din dej er lidt for klistret, så kom lidt flere mandler eller chiafrø i.
  3. Sæt massen på køl til den er blevet lidt mere fast.
  4. Tril til kugler og tril kuglerne i chiafrø og lucumapulver.

rawkugler-3
rawkugler-4

Skærmbillede 2015-01-07 kl. 20.27.49

 

 

Print Friendly, PDF & Email
3 Kommentarer

3 Kommentarer

Josefine 8. januar 2015 - 13:52

Ih hvor lækkert med sådan en kasse superfoods! De her kugler lyder super lækre.

Reply
Stinna 8. januar 2015 - 16:30

Ja det var virkelig skønt! :-)

Reply
Amalie 9. januar 2015 - 15:15

Nøjs, hvor ser de bare lækre ud!! :) Dem må jeg prøve!!
Knus Amalie

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.