Min bedste risengrød uden mælk

af Stinna

Risengrød uden mælk. Denne risengrød er lavet uden almindelig mælk, men den smager alligevel virkelig godt – hvis ikke endnu bedre end den originale. Jeg har nu nogle gange forsøgt mig at lave den bedste risengrød og jeg er endelig kommet frem til en variant, som jeg synes smager virkelig godt.

Egentligt plejer jeg at lave risengrøden på mandelmælk, som giver en ret cremet og sød smag til grøden. De sidste par gange har jeg dog erstattet mandelmælken med havremælk og været ret vild med smagen, men den har manglet den cremede konsistens og så har den manglet den hvide farve, for havremælk gør ikke grøden sådan rigtig hvid. Men ved at tilsætte 1 dl plantefløde når grøden er færdigkogt, så bliver grøden lige som jeg kan lide den – tyk, cremet og lidt fed. Mums! Så skal grøden bare toppes med en klat smør og godt med kanelsukker.

Den fløde jeg har brugt til denne grød, var en havrefløde jeg har købt i Tyskland. Jeg synes ikke den smager af så meget og derfor tænker jeg sagtens at det kan erstattes af fx soyafløde eller hvad man nu ellers lige er til. Jeg håber at I kan lide denne variant – jeg synes ihvertfald, at det er den bedste mælkefri risengrød jeg har smagt. Kom endelig med jeres gode tips og tricks i kommentarfeltet, hvis I har en virkelig god opskrift på risengrød uden mælk.

Jeg har skrevet 2-3 personer, for jeg synes ærlig talt det er lidt svært med risengrød. Men det er lavet af 1 L mælk.

Men nu til opskriften på risengrød uden mælk:

Min bedste risengrød uden mælk
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 2-3
Ingredients
  • 2 dl vand
  • 2,5 dl grødris
  • 1 L havremælk (havredrik)
  • lidt salt
  • 1 dl plantefløde (fx soyafløde, havrefløde)
  • toppes med kanelsukker og en smørklat
Instructions
  1. Kom vand i en gryde og bring det i kog.
  2. Tilsæt grødris.
  3. Når vandet er kogt væk tilsættes havremælk.
  4. Lad det småkoge i omkring 40-45 minutter, til risene er bløde og er kogt til grød. Rør rundt undervejs.
  5. Tilsæt salt og fløden og rør rundt.
  6. Serves med kanelsukker og smørklat.

 

Print Friendly, PDF & Email
6 Kommentarer

6 Kommentarer

Caroline 27. november 2017 - 15:09

Det må prøves! Har du en god opskrift på hjemmelavet havremælk? Det er endnu ikke lykkes mig at lave en vellykket havremælk desværre.. Mvh Caroline

Reply
Stinna 27. november 2017 - 15:13

Jeg kan desværre heller ikke få hjemmelavet havremælk til at lykkes – så jeg køber altid bare en færdiglavet variant :-)

Reply
Julie 9. december 2017 - 16:51

ÅH det ser lækkert ud! Og helt fantastisk skål også, hvor har du mon fået den fra? :)

Reply
Stinna 9. december 2017 - 21:50

Tusind tak :-) Skålen er modtaget i (sponsoreret) gave her til bloggen, den er fra http://www.unicakeramik.dk :-)

Reply
Frederikke 22. december 2017 - 16:49

Er det madkavnings(soya)fløde eller det der kan piskes til det flødeskum der skal bruges? Tak for en skøn opskrift.

Reply
Stinna 23. december 2017 - 11:06

Det er blot madlavnings :-) Du kan sikkert godt bruge den anden. og tak!

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.