Vaniljemuffins

af Stinna

Lækre og luftige vaniljemuffins med både mørk og hvid chokolade. Nem opskrift på saftige muffins, der er perfekte til kaffe, gæster eller fryseren.

Disse vaniljemuffins med chokolade er nemme at lave og bliver dejligt luftige og saftige. Kombinationen af vanilje, mørk chokolade og hvid chokolade giver en skøn smag, der gør dem perfekte til både eftermiddagskaffe, gæster eller som en hurtig kage i weekenden. Herhjemme spiser vi dem som de er, eller pynter dem med glasur og lidt chokoladepynt.

Opskriften kræver kun få ingredienser, som de fleste allerede har i køkkenet. Dejen røres hurtigt sammen, og muffinsene bages på kun omkring 15 minutter. Resultatet er bløde og gyldne muffins med smeltede stykker chokolade i hver bid.

Vaniljemuffinsene kan serveres, som de er, eller pyntes med glasur eller lidt flormelis. De egner sig også rigtig godt til at fryse ned, så du altid har hjemmebagte muffins klar, når der kommer gæster eller kagesulten melder sig. Hvis du ikke fryser dem ned, kan de godt serveres dagen efter de er bagt. Men jeg synes, at de er bedst friskbagte.

Hvis du vil variere opskriften, kan du også tilsætte bær, nødder eller kun bruge én type chokolade. Uanset hvad får du en klassisk opskrift på vaniljemuffins, som er både hurtig, nem og fuld af smag.

Vaniljemuffins

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid16 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 120 gram smør smeltet
  • 4 stk. æg
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 250 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 dl sødmælk
  • 1 drys salt
  • 150 g chokolade 50 g hvid chokolade og 100 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Smelt smør og lad det køle af.
  • Pisk sukker, vaniljesukker og æg sammen med en håndmixer, til det er luftigt og lyst.
  • Tilføj hvedemel, bagepulver, salt, mælk og smør. Rør det rundt.
  • Tilføj grofthakket chokolade.
  • Smør dine muffinsforme med smør – jeg bruger nogle af silikone.
  • Fordel muffinsdejen deri (cirka 2-3 spsk. dej i hver).
  • Bages i 15-16 minutter, til de er fine og gyldne.
  • Lad dem køle af og løsn dem derefter med en kniv.
  • Server dem straks eller frys dem ned.
Vaniljemuffins

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.