Søde sunde chokolademuffins – sødet med banan og dadler. Én af de opskrifter som er i bloggens levetid har været mest populær, er min allerbedste chokoladekage.
Denne gang blev det dog til små muffins med fine hindbær på toppen. De er bagt uden mel og er derfor glutenfri. Når min kæreste får lov at bestemme hvad der skal bages herhjemme, ender vi altid ud med en slags chokoladekage. Selv er jeg vild med alt slags kage, men han er især vild med de lidt tunge chokoladekager – så hvis du også er pjattet med chokoladekage, så skal du prøve disse muffins!
Disse muffins er sødet med banan og dadler, så der er derfor uden raffineret sukker. Jeg har valgt at komme mørk chokolade ovenpå mine muffins, som så smelter når de er varme. Men hvis du har ekstra lyst til chokolade, så prøv at tilsætte lidt grofthakket mørk chokolade til dejen – det bliver de bestemt ikke dårligere af!
Sunde chokolademuffins
Ingredienser
- 3 stk. æg
- 2 spsk. kakaopulver
- 2 stk. bananer 200g
- lidt salt
- 200 g dadler
- 100 g mandler eller andre nødder
- 2 spsk. kokosolie
- 50 g mørk chokolade
- friske hindbær
Sådan gør du
- Først skal mandlerne blendes fint og kom det i en skål.
- Blend dadler fint. Hvis din blender har lidt besvær med det, så tilsæt 1 af æggene her.
- Blend derefter banan, æg og kokosolie sammen. Hæld det i skålen.
- Tilsæt nu salt og kakaopulver.
- Dejen kommes nu i forme - jeg brugte silikoneforme.
- Bages ved 200g i ca. 20 min.
- Når de kommer ud af ovnen, kommes et lille stykke mørk chokolade på hver muffin, så det kan smelte.
- Top med friske hindbær, når dine muffins er kølet af.
Læs også: Appelsin-choko muffins og Bananmuffins med chokolade.