Stor stak Rasmus Klump pandekager – nem opskrift på bløde, gyldne pandekager til hele familien.

Opskrift på nemme Rasmus klump pandekager
Herhjemme er vi helt vilde med pandekager i alle afskygninger. Men det er altid helt væsentligt, at der er nok pandekager! Så skal der hygges med pandekager til mange? Denne opskrift giver en stor stak klassiske Rasmus Klump pandekager, der er tynde, bløde og let søde med et strejf af vanilje og citron. De minder om almindelige klassiske pandekager og er ganske nemme at lave.
Pandekagerne er helt perfekte til børnefødselsdag, brunch, pandekage-kage eller hyggelige weekender med familien.
Med 6 æg, 1,2 liter mælk og 500 g hvedemel får du en stor portion pandekagedej, som giver masser af gyldne pandekager, der kan stables i en høj stak – lige som de skal være. Da jeg var lille, skar vi nogle gange skiver af sådan en stor stak tynde pandekager. Det var helt magisk! Så har du også tålmodighed til en stor stak pandekager, så vil jeg anbefale dig denne opskrift.
Rasmus klump pandekager
Ingredienser
- 30 g smør, smeltet
- 500 g hvedemel
- 1 dl sukker
- 1 tsk salt
- 2 spsk vaniljesukker
- 4 spsk citronsaft
- 1,2 L sødmælk
- 6 stk. æg
- smør til stegning
Sådan gør du
- Pisk alle ingredienserne sammen i en skål, til dejen er glat og uden klumper.
- Kom lidt smør på en pande og lad det smelte.
- Steg ved lidt over middel varme.
- Hæld dej på panden og fordel den i et tyndt lag.
- Steg pandekagerne, til de er gyldne på begge sider.
- Server med sukker og marmelade.
- Velbekomme.
Hvor mange pandekager giver opskriften?
Denne store portion pandekager giver ca. 25–35 tynde pandekager, afhængigt af pandens størrelse.
Kan man lave pandekagedejen i forvejen?
Ja, du kan lave din klassiske pandekagedej 1–2 timer før- og endda faktisk aftenen før stegning. Opbevar den i køleskabet og rør den igennem inden brug.
Kan pandekager fryses?
Ja, pandekagerne kan sagtens fryses. Læg bagepapir mellem dem, så de ikke hænger sammen. De kan holde sig i fryseren i op til 3 måneder. Jeg fryser dem ned i fryseposer.
Kan man lave pandekagerne uden sukker?
Ja, sukkeret kan udelades, hvis du ønsker mere neutrale pandekager. De egner sig så også godt til madpandekager. Men hvis det skal være ægte dessertpandekager, så vil jeg anbefale at du tilsætter sukker.
Hvad kan man servere til pandekager?
De klassiske favoritter er sukker og marmelade, men du kan også bruge is, friske bær, chokoladesauce eller sirup.

Følg også gerne med på min instagramprofil, hvor jeg hver dag deler opskrifter af min hverdagsmad. Skriv også gerne en kommentar herunder, hvis du får afprøvet min opskrift.

