Kardemommekage er den lækreste kage med marcipan, kardemomme og sprød nøddetopping. Kagen er ganske nem at bage og smager helt fantastisk.

Opskrift på kardemommekage
Elsker du også smagen af kardemomme? Så har jeg kagen for dig! Nemlig denne lækre kage med smag af marcipan, nødder og kardemomme. Bunden er en simpel kage ala mazarinkage, med gode mængder kardemomme i. Toppingen består af sukker, brun farin, mandler, pistacienødder og selvfølgelig kardemomme – og minder lidt om toppingen på en toscatærte.
Jeg vil anbefale dig, at du selv ‘knuser’ hel kardemomme i en morter. Det giver en hel anden og virkelig skøn smag af kardemomme. Alt efter hvor vil du er med smagen af kardemomme, kan du sagtens komme mere i kagen. Det vil jeg selv gøre næste gang. Men som den er herunder, er det en kage de fleste vil være vilde med.
Kardemommekage
Redskaber
- Springform (24-26 cm)
Ingredienser
- 2 stk. æg
- 185 g sukker
- 2 tsk. vaniljesukker
- 125 g marcipan
- 130 g hvedemel
- 2 tsk. kardemomme (gerne noget du selv knuser i en morter)
- 1,5 tsk. bagepulver
- 1 drys salt
- 150 g smør, smeltet og afkølet
Nøddetopping
- 100 g smør
- 100 g sukker
- 50 g brun farin
- 1 drys salt
- 1/4-1/2 tsk. kardemomme (gerne noget du selv knuser i en morter)
- 100 g mandler, grofthakkede
- 50 g pistacienødder, grofthakkede
- 1 spsk. mælk
- 1 spsk. hvedemel
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 180 grader over-og undervarme.
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt – det tager nogle minutter.
- Riv marcipan groft og pisk det i dejen.
- Tilføj hvedemel, kardemomme, bagepulver og salt. Vend det forsigtigt sammen med en dejskraber.
- Tilføj til sidst smør og vend det sammen. Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir. Sæt til side.
Nøddetopping
- Kom ingredienserne (pånær mælk og mel) i en gryde. Lad det koge op under omrøring i et par minutter. Tilføj mel og mælk. Lad det kort koge op og fordel det over kagen.
- Bag kagen midt i ovnen i 25-35 minutter. I min ovn fik den 30 minutter – hold øje med den – der er forskel på ovne.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.


2 Kommentarer
Hej Stinna.
Skal dejen ikke bages, før toppingen kommes på og bages lidt igen derefter?
Dbh. Karen
Hej, nej det skal den ikke :-)