218


Brownie med kakaoglasur og brownie er en utrolig nem og lækker kage. Denne brownie er bagt uden chokolade i dejen. Men lad jer ikke narre – den er alligevel helt kompakt og lækker.

Opskrift på brownie med daim
Denne tunge chokoladekage er et kæmpe hit herhjemme. Jeg har efterhånden lavet den på mange måder og i dag vil jeg dele en ny og lækker kombination – nemlig med daim! Der er dog ikke daim i selve kagen, så vil ikke kalde den en daimbrownie. Men kagen er toppet med mørk glasur og gode mængder grofthakket daim. Det er en utrolig god og nem kage, som med garanti vil vække begejstring, hvis du får brownie-elskere på besøg.
Brownie med daim
Servings: 8 portioner
Redskaber
Ingredienser
- 2 stk. æg
- 310 g sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- 6 spsk. kakao
- 100 g smeltet smør afkølet
- 100 g hvedemel
- 1 knivspids salt
Topping
- Glasur af kakao, flormelis og vand
- 100 g daim chokolade
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 175 grader (over-og undervarme).
- Kom æg, sukker og vaniljesukker i en skål.
- Pisk det kort sammen med en håndmixer.
- Tilføj de øvrige ingredienser og vend det sammen med en dejskraber.
- Fordel dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Jeg bruger et metalfad på 20 x 20 cm.
- Bag kagen midt i ovnen i 25-30 minutter. Prik i kagen – der skal ikke hænge noget ved, men kagen må endelig ikke blive tør.
- Lad den køle helt af.
- Rør glasuren sammen i en skål.
- Fordel det på kagen. Hak daim groft og kom det på den våde glasur.
- Lad det størkne og server derefter. Velbekomme!

Du er også meget velkommen til at kigge forbi på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.