Bananbræd med kikærter er et sødt og lækkert brød, som nok mest minder om en kage. Dette bananbrød er dejligt mættende, da det er bagt med kikærter, dadler og havregryn.

Opskrift på bananbrød med kikærter
Herhjemme er hele huset vilde med et hjemmebagt bananbrød. Jeg er især vild med at bage de lidt sundere slags, hvor jeg nemt kan snige lidt ekstra mættende ingredienser ind. Dette bananbrød med kikærter, dadler, æg og havregryn er bestemt ingen undtagelse. Det er sødt, krydret og er nemt at bage. Samtidig er det fyldt med skønne ingredienser og fungerer fint som et lille mellemmåltid.
Bananbrødet er ikke luftigt som et klassisk bananbrød, men er mere kompakt. Men herhjemme er vi vilde med det alligevel.
Bananbrød med kikærter
Ingredienser
- 2 stk. bananer
- 4 stk. æg
- 1 dåse kikærter
- 150 g dadler uden sten, bløde
- 2 tsk. bagepulver
- 1 dl mælk
- 1 tsk. kardemomme
- 20 g smeltet smør
- 100 g havregryn
Pynt
- 100 g mørk chokolade
- Frysetørrede hindbær
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Kom alle ingredienserne i en blender og blend det godt sammen.
- Fordel dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.
- Bages midt i ovnen i 35-40 minutter, til det er gyldent. Prik i det med et grillspyd – der skal ikke hænge dej ved, men kagen må gerne være godt fugtig.
- Tag det ud af ovnen og kom mørk chokolade over. Lad det smelte og fordel med en ske. Drys med frysetørrede hindbær og lad det køle helt af.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

