Tortilla wrap

af Stinna

Tortilla wrap med ingrid ærter, peberfrugt og den lækreste sauce. Denne ret er den perfekte hverdagsret og så smager den fantastisk!

Tortilla wrap

Opskrift på tortilla wrap

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker tortillas og tacos herhjemme! Denne utrolig nemme hverdagsret er ingen undtagelse. Den er lavet med helt simple ingredienser og smager alligevel helt fantastisk. Faktisk så godt, at min kæreste siger at de smager ‘sindssygt godt’ og at vi gerne spiser dem tre dage i streg.

Fyldet er lavet med ingredienser, som vi altid har i køkkenet herhjemme. Derfor er dette også vores yndlingsret til de dage, hvor aftensmaden skal være nem og alligevel smagfuld og lækker.

Tortilla wrap

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid20 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Servings: 8 stk.
Author: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 1 spsk. olivenolie
  • 250 g kogte ingrid ærter eller kikærter
  • 1 stk. gulerod, groftrevet
  • 2 stk. forårsløg, finthakket
  • 1 stk. rød peberfrugt, skåret i tern
  • 1 tsk. røget paprika
  • 2 tsk. oregano
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 spsk. løgpulver
  • 1 tsk. soyasauce
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 2 dl passata (eller hakkede tomater)
  • 1/2 stk. grøntsagsbouillonterning

Servering

  • 8 stk. tortillas
  • 100 g revet mozzarella
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. salsa

Sådan gør du

  • Kom olie i en gryde. Tilføj ingrid ærter, grøntsagerne og krydderierne. Lad det stege et par minutter under omrøring.
  • Tilføj soyasauce, tomatpuré, passata og bouillonterning. Lad det simre i 5-10 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kom bagepapir på en bageplade. Fordel fyldet i tortillas og drys med ost. Fold dem som på billedet og bag dem til de er let gyldne.
  • Spises som de er, eller serveres med mayonnaise rørt med lidt salsa. Velbekomme!

Elsker du også tortillas med krydret fyld? Så prøv også ovnbagt taco og tortilla med æg.

Tortilla wrap

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

2 Kommentarer

Camilla 3. august 2025 - 15:32

5 stars
Helt vildt god opskrift!
Jeg har lavet den mange gange i løbet af denne sommerferie, og både børn og voksne elsker den!

Reply
Stinna 5. august 2025 - 19:57

Mange tak :-)

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.