Naanbrød med falafler og dressing

af Stinna

wraps med falafel-2

Lækre naanbrød med falafler og dressing

Lige nu befinder jeg mit i Kina og spiser en masse nudler, men derfor skal I ikke snydes for opskriften på denne lækre wrap. Wrappen består af dette brød: Pandestegte naanbrød, denne dressing Hvidløgsdressing og disse falafler Ovnbagte falaflerJeg lavede denne opskrift sammen med min søde veninde Julie. Vi elsker falafler og blev begge ret begejstrede over denne sammensætning. 

Som jeg har nævnt herinde før, så vil min begejstring for falafler ingen ende tage. Faktisk er det noget jeg laver virkelig ofte! Men for nemhedens skyld er jeg begyndt at lave falaflerne i ovnen, hvis det skal gå lidt nemmere en hverdagsaften. De bliver ikke helt ligeså sprøde som den pandestegte variant, men smagen er stadig virkelig god!

Opskrifterne på de naanbrød, hvidløgsdressing og ovnbagte falafler får I herunder. Vi serverede retten med friske grøntsager, rødløg, frisk mynte og koriander.
wraps med falafel-6

Nu til opskrifterne på naanbrød med falafler og dressing:

★ OVNBAGTE FALAFLER (27 SMÅ FALAFLER) ★

460g kikærter (fra dåse)

3 fed hvidløg, grofthakket

2 æg

1 rødløg, grofthakket

2 tsk spidskommen

1 tsk karry

1 håndfuld persille

1/2 rød chili

1,5 dl havregryn

1 tsk salt

1 spsk olivenolie

Fremgangsmåde:

  1. Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem godt.
  2. Kom alle ingredienserne i en blender / minihakker.
  3. Blend det til det har en nogenlunde ens konsistens, men der må gerne være en smule struktur i det.
  4. Kom falaflerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg brugte en ske, da dejen våd.
  5. Bages midt i ovnen ved 200g i omkring 20 min – hold øje med dem, da der er forskel på ovne.

wraps med falafel-3

★ HVIDLØGSDRESSING TIL FALAFLER (4 PERSONER) ★

300 g. skyr

2 spsk limesaft

lidt salt

1 lille fed hvidløg, presset

1/3 agurk

(evt. 1 lille håndfuld frisk mynte)

Fremgangsmåde:

  1. Skær agurk i små tern.
  2. Bland skyr, lime, salt og hvidløg sammen.
  3. Tilsæt agurk.
  4. Smag til med salt og lime.
  5. Serveres i wraps sammen med hjemmelavede falafler, frisk grønt og friske krydderurter – fx mynte, persille eller koriander.
  6. Velbekomme!

wraps med falafel

★ NAANBRØD / FLADBRØD / PANDEKAGER(10 STK) ★

4 dl lunkent vand

2 spsk olie

1 spsk salt

1 spsk sirup/ honning

1 spsk bagepulver

2 spsk skyr

150g grahamsmel

300-400g hvedemel (lidt ekstra til at ælte i)

Nigellafrø til at drysse over til sidst

olie til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Kom vand, olie, salt og honning i en skål og rør rundt.
  2. Tilsæt bagepulver og skyr.
  3. Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt dejen – brug evt. en røremaskine, hvis du har sådan en.
  4. Kom lidt mel på bordet. Del dejen i 10 og rul hver enkelt til en pandekage.
  5. Pandekagerne steges i olie på en pande. Drys med nigellafrø.
  6. Velbekomme!

wraps med falafel-5 wraps med falafel-8

Print Friendly, PDF & Email
14 Kommentarer

14 Kommentarer

Josefine/genbrugsskabet.dk 8. juli 2016 - 10:40

Det ser SÅ lækkert ud! Vil afprøve i aften:)

Reply
Stinna 17. juli 2016 - 09:22

Hej Josefine, jeg håber du fik afprøvet opskriften :-)

Reply
Amanda 19. juli 2016 - 09:11

MUMS!!! lavede disse lækre, lækre wraps da jeg var i sommerhus og de var et hit! Så lækre!

Reply
Stinna 19. juli 2016 - 12:55

Hvor skønt! Dejligt at du kunne bruge opskriften :-D

Reply
Frederikke 2. august 2016 - 10:37

Falaflerne ser virkelig lækre ud, jeg vil til at lave dem, men jeg kom i tvivl om 460 gram skal være netto vægten eller den drænede vægt?

Reply
Stinna 2. august 2016 - 15:20

Det er den drænede vægt :-)

Reply
6 opskrifter med falafel - Stinna 26. januar 2017 - 13:36

[…] Naanbrød med falafler og dressing […]

Reply
Sandie 16. maj 2017 - 08:43

Jeg har aldrig prøvet at lave falafler. Men nu skal det ske! :) Jeg har dog fået købt tørrede økologiske kikærter i pose. Duer de ikke? Skal det være på dåse? Tusind tak for en fantastisk madblog!

Reply
Stinna 17. maj 2017 - 20:06

De duer fint! De skal dog udblødes og koges først. Måske de kræver en smule mere væske, da dåse kikærter er lidt blødere :-) Held og lykke med det – hjemmelavede falafler er lækkert!

Reply
Neel 24. juli 2017 - 19:32

Virkelig lækkert. Vi har fået det her til aften, og det er bestemt ikke sidste gang. I går prøvede vi at lave din grønne karrypasta med broccoli og edamebønner, også virkelig lækkert og nemt Glæder mig til at prøve flere gode opskrifter.

Reply
Lynhurtige grove naanbrød - fuldkorns naanbrød med nigellafrø 16. august 2017 - 12:18

[…] du er vild med pandestegte brød, så læs også: Naanbrød med falafler og dressing og Vegetariske tortillas med bønnefyld og […]

Reply
Jannie 18. juni 2018 - 19:58

Ser virkelig lækkert ud:-) Jeg vil gerne lave retten til gæster, men er i tvivl om naanbrødene bliver tørre, hvis jeg laver dem i god tid? Kan se du har flere forskellige lækre naanbrød. Er der nogle, der er bedre end andre, hvis jeg gerne vil bage dem inden gæsterne kommer?
Mvh. Jannie

Reply
Stinna 23. juni 2018 - 13:42

Hej Jannie!
Du kan godt lave dem før, bare nogle timer og så lune dem. De er bedst forholdsvis nylavede :) Jeg synes du skal prøve disse:
https://stinna.dk/bagvaerk/lynhurtige-grove-naanbroed.html
Dem laver jeg altid herhjemme :)

Reply
Jannie 23. juni 2018 - 22:44

Super, det vil jeg prøve. Tak for det:-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.