Miso butternut squash

af Stinna

Miso butterbut squash er en slags hasselback squash, med den lækreste sauce på. Dette hasselback butternut squash er det perfekte tilbehør til julen.

Opskrift på miso butterbut squash

Leder du efter et smagfuldt tilbehør til julemaden? Så prøv denne opskrift. I denne opskrift skæres butternut squash som hasselback kartofler og pensles med en smagfuld sauce med miso, soyasauce og honning. Det giver en salt og lækker smag, som passer perfekt til det lidt søde græskar.

Miso butterbut squash

Opskriften herunder rækker som tilbehør til 4 personer.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Servings: 4 portioner
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 1 stk. butternut squash

Sauce

  • 2 spsk. soyasauce
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. miso
  • 25 g smeltet smør
  • 1 spsk. balsamico
  • 1 drys peber
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Skyl butterbut squash og skær det i to halve. Fjern kernerne.
  • Skær riller i dit butterbut squash, som når du laver hasselback kartofler. Dette gøres nemmest ved at placere 2 grydeskeer på hver side af dit butternutsquash mens du skærer. På denne måde undgår du at skære hele vejen i gennem.
  • Placer det i et ildfast fad med rillerne opad.
  • Rør de øvrige ingredienser sammen i en skål.
  • Hæld det over butternut squash og fordel det.
  • Bages nu i ovnen i 30-40 minutter. Fordel gerne saucen med en ske nogle gange undervejs.
  • Det er færdigt når det er mørt.

Følg også gerne med på min instagramprofil, hvor jeg hver dag deler opskrifter af min hverdagsmad. Skriv også gerne en kommentar herunder, hvis du får afprøvet min opskrift.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.