Middelhavsgryde med hestebønner er en vegetarisk gryderet med bønner, stegte grøntsager og smagfuld sauce. Retten er med skønne krydderier og pasta – og vil med garanti vække begejstring på middagsbordet.
Opskrift på middelhavsgryde med hestebønner
Endnu en opskrift med bønner tænker du måske. Men i min verden kan der ikke eksistere nok opskrifter på vegetariske retter med bønner, så her er altså endnu en.
Hvis du også elsker smagfulde gryderetter, så er denne sikkert også noget for dig. Denne vegetariske gryderet får sin skønne smag fra de stegte peberfrugter, oregano, timian og paprika. Saucen er gjort skønt cremet med lidt kokosmælk, men dette kan du sagtens erstatte med fløde, hvis du mere er til det.
Opskriften herunder rækker til 3-4 portioner. Hvis I er meget sultne, vil jeg anbefale at servere godt brød til.
Forb. tid20 minuttermin
Tilb. tid1 timet
Ret: Aftensmad
Køkken: Middelhavet, Vegetarisk
Antal: 4portioner
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu
Ingredienser
1spskolivenolie
1stk. løg, finthakket
2stk. peberfrugt, i tern
3fedhvidløg, finthakket
1spsk.balsamico
1tsk.oregano
1tsk.timian
1tsk.paprika
1/2tsk.røget paprika
3spsk.tomatpure
1dåse hestebønner, 240 g kogte
2dlpassata (eller samme mængde hakkede tomater fra dåse)
2spsk.soyasauce
1dlkokosmælk
2-5dlvandi alt
Salt
Peber
150gpasta
Sådan gør du
Kom olie på en stor pande eller en gryde.
Tilføj løg, peberfrugt og hvidløg. Lad det simre 10 minutter under omrøring – eller gerne længere. Det skal ikke brunes, men gerne steges til peberfrugterne er helt møre. Så får de mest smag.
Tilføj balsamico og steg kort igen.
Tilføj derefter krydderierne, tomatpuré, skyllede hestebønner, passata, soyasauce, kokosmælk, 2 dl vand, salt og peber.
Lad gryderetten simre i cirka 20 minutter.
Tilføj derefter 3 dl vand og 150 g (ukogt) pasta.
Lad gryderetten simre til pasta er mørt. Det kan være, at du skal tilføje mere vand undervejs.
2 Kommentarer
Hej Stinna
Hvor finder du hestebønner på dåse?
Tak for alle dine gode opskrifter
Hej, dejligt at de kan bruges :-)
Jeg købte dem i min lokale Brugsen.