Bønnepasta med grønt og kokosmælk

af Stinna

bønnepasta-2

I går kom jeg hjem fra Grækenland. Jeg har haft en helt fantastisk tur med min far, hvor vi bare har fået hygget os og slappet af. Dog er jeg på en uge blevet en smule træt af maden, da der ikke var så mange valgmuligheder for mig som vegetar. Derfor har jeg glædet mig til at komme hjem og igen lave lidt sund vegetarisk mad.

Men faktisk kommer der lige til at gå et par dage, for min ven og jeg tager i dag en spontan mini-ferie til Hamburg. Så hvis I har nogle gode rejsetips, så skriv dem gerne herunder.

For noget tid siden lavede søde Julie og jeg denne ret sammen til frokost. Vi vidste ikke helt hvad vi havde lyst til og endte med bare at komme noget grønt, kokosmælk og krydderier på panden – og det endte med at blive rigtig lækkert. Julie valgte at tilsætte frisk laks til hendes portion, så hvis I ikke er vegetarer er laks et oplagt valg.
bønnepasta-3

Nu til den skønne opskrift. Du kan som altid bruge de grøntsager du lige ønsker, men disse gav en skøn smag og hele retten mættede virkelig godt – især på grund af bønnepasta. Hvis du ikke lige har bønnepasta i dit køkkenskab, så kan du sagtens brug almindelig pasta eller nudler.

BØNNEPASTA MED GRØNT I KOKOSMÆLK ( 2-3 PERSONER) 

½ pakke bønnepasta (er ofte lavet af soyabønner og fås i større supermarkeder – alternativt kan du bruge groft pasta)

1 porre

3 fed hvidløg

1 rød/orange peberfrugt

5 cherrytomater

150 g. edamamebønner (bælget fra frost)

1 spsk  rød karrypasta

1 spsk mango chutney (alternativt lidt mere lime saft)

3 spsk soya (salt kan sagtens bruges)

1 dåse kokosmælk

1 spsk karrypulver

saft af 1 lime

olie til stegning

ristede pinjekerner

  1. Kog bønnepastaen efter anvisning på pakken.
  2. Rengør og hak porre fint. Hak hvidløgene og hak peberfrugten.
  3. Kom olie på en pande sammen med karrypasta (eller en wok).
  4. Rist porre, hvidløg og peberfrugt på panden.
  5. Tilsæt edamamebønner.
  6. Tilsæt nu mangochutney, soyasauce, kokosmælk, karry og limesaft. Lad det simre lidt tid,
  7. Tilsæt hakkede tomater.
  8. Kom den færdige pasta på panden og vend det hele godt rundt.
  9. Serveres med ristede pinjekerner, persille og ekstra lime.
  10. Velbekomme!

bønnepasta

Print Friendly, PDF & Email
6 Kommentarer

6 Kommentarer

Bønnespaghetti med blomkåls-tomatsauce - vegansk 30. august 2016 - 09:59

[…] du gerne vil se flere opskrifter med bønnepasta, så har jeg denne Bønnepasta med grønt og kokosmælk og Bønnepasta med avocado-feta […]

Reply
Vegetarisk madplan uge 49 - Stinna 3. december 2017 - 07:01

[…] Få opskriften ved at klikke lige her. SØNDAG Reste-søndag  Som de andre uger, så er mit bud på ægte søndagsmad en tærte. Kom ugens reste-grøntsager i en grov bund. Jeg tager altid resterne af tærte med på madpakke. […]

Reply
stefanie 18. marts 2019 - 11:32

Jeg er lidt i tvivl omkring dit punkt 6 og 7 ? er der en fejl her?
De bedste hilsner Stefanie

Reply
Stinna 18. marts 2019 - 11:35

Hej Stehanie, tak for din kommentar. Det er en ældre opskrift, så husker desværre ikke helt fremgangsmåden. Men jeg mindes, at du skal tilsætte mangochutney, soyasauce, kokosmælk, karry og limesaft til den pande, hvor du allerede er ved at stege. Så hakker du nogle tomater og tilsætter disse. Når pastaen er kogt, hældes vandet fra og pastaen tilsættes så til den pande, hvor saucen er. Det hele vendes så godt rundt. Skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål :-)

Reply
stefanie 24. marts 2019 - 17:20

Jeg tænker bare at det må være den samme sætning skrevet 2 gange, Så det ene ounkt burde slettes så det ikke står dobbelt.

De bedste hilsner

Reply
Stinna 25. marts 2019 - 09:39

Tak det er rettet nu :)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.