Asiatisk quinoa salat

af Stinna
Som jeg har nævnt utrolig mange gange herinde før, så er jeg helt vild med asiatisk mad og især det vietnamesiske køkken har vundet mit hjerte. Da jeg var i Vietnam deltog jeg i et par ‘cooking class’, hvor jeg lærte at lave lækker vietnamesisk mad og få maden til at smage, som de (næsten) laver den. Denne asiatisk quinoa salat er lavet med udgangspunkt i det vietnamesiske køkken, men tilpasset mine smagsløj.

Den vietnamesiske salat, eller asiatisk quinoa salat, er lavet samen med min veninde Julie. Som I måske har på fornemmelsen, så laver vi en del mad sammen. Vi lavede denne salat en dag vi var hjemme hos mig og blev enige om, at vi godt kunne spise noget asiatisk. Salaten består af spidskål, gulerod, agurk, edamamebønner og en skøn dressing. Den er nem at lave og kræver ikke mange ingredienser.

★ ASIATISK QUINOA SALAT (TILBEHØR TIL 4, ELLER FROKOST TIL 2) ★

salaten

2 dl quinoa, kogt
1/2 spidskål ( eller andet kål)
1 gulerod
1 stængel forårsløg
stegte edamamebønner
150 g edamamebønner
2 spsk. soyasauce
1-2 spsk. sesamfrø

dressing:
2 spsk olivenolie
lidt salt
1 tsk. agavesirup 
lidt rød chili
saft af 1/2 lime
1 x 1 cm frisk ingefær
1 fed hvidløg
pynt:
sesam
friske koriander
rød chili
Fremgangsmåde:
  1. Start med at koge quinoa. Mængden svarer ca. til 1 dl ukogt, men kog gerne lidt ekstra, det kan bruges i flere dage.
  2. Imens laves salaten.
  3. Snit spidskål fint, skræl gulerod og skær den i tynde strimler eller brug en kartoffel skræller, til at lave tynde strimler.
  4. Kom edamamebønner i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem stå i 2 minutter og hæld derefter vandet fra.
  5. Snit forårsløg fint.
  6. Bland kogt quinoa, spidskål, gulderod og forårsløg i en skål.
  7. Kom edamamebønnerne på en pande med soyasauce og sesamfrø. Lad det stege et par minutter, til bønnerne har fået lidt farve.
  8. Bland dressingen i en skål og hæld den over salaten.
  9. Tilsæt de stegte edamamebønner.
  10. Pynt salaten med sesamfrø, friske koriander og fintskåret rød chili.
  11. Velbekomme!


Print Friendly, PDF & Email
5 Kommentarer

5 Kommentarer

Kaya 1. april 2017 - 10:28

Den er godt nok smuk!

Reply
Stinna 1. april 2017 - 23:51

Mange mange tak :-)

Reply
Vegetarisk madplan uge 3 - Stinna 14. januar 2018 - 10:51

[…] Få opskriften på salat ved at klikke lige her . […]

Reply
Mari 24. juni 2018 - 11:02

Hejsa
Det ser ud til at der er også agurk eller squash i opskriften, stemmer det?

Reply
Stinna 29. juni 2018 - 09:23

Hej, jo der er agurk i. Det har jeg glemt at skrive :)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.