Stegte kartofler med timian er skønt tilbehør til aftensmaden eller sommerens grill. De kogte kartofler er stegt i smør og timian.
Stegte kartofler
Kartofler stegt i smør og timian smager virkelig skønt og så er det nemt at lave. Herhjemme er vi vilde med timian, men du kan sagtens bruge andre krydderurter. Kartoflerne koges og steges derefter på en pande, til de har fået godt med farve. Det er vigtigt at være tålmodig, det er dét der giver den gode smag. Alt efter hvor kartoffelsultne I er, så vil jeg sige at der er til 2-3 personer i denne opskrift.
Stegte kartofler med timian
Ingredienser
- 600-650 g rå kartofler (gerne små kartofler)
- 25 g smør
- 2-3 tsk. tørret timian
- groft salt
Sådan gør du
- Vask kartoflerne grundigt. Kog dem i letsaltet vand, til de er møre. Hvis de ikke er lige store, så skær de store kartofler i mindre stykker. Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem dryppe godt af.
- Smelt smør på en pande. Tilføj kartoflerne, timian og salt. Lad dem stege ved middelvarme til de har fået godt med farve – husk at vende i dem undervejs.
- Smag til med salt. Velbekomme.
Opskrifter med kartofler
Hvis I også er vilde med kartofler, så er disse opskrifter måske også noget for jer: Flødekartofler og Hasselback kartofler.
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagram, hvor jeg deler endnu flere billeder af mad og madoplevelser.
2 Kommentarer
Kan man koge kartoflerne dagen før?
Det har jeg desværre ikke forsøgt mig med. Men mon ikke? :-)