Sundere jordbærtærte…

af Stinna

DSC04697

I sidste uge mødtes jeg med de søde piger fra gymbag. Vi havde aftalt, at vi hver især skulle tage noget med, som vi kunne hygge os med. Mit valg faldt på en sund jordbærtærte. Jordbærtærten var oplagt, at Tine og Susan tidligere har udfordret mig i en jordbærtærte-battle. Susans bud ser du her og Tines her. Min jordbærtærte er lavet af en lækker nøddebund, et godt lag mørk chokolade, en vanille/lime creme med mascarpone og til sidst fine sommerjordbær. Mere sommerligt bliver det vidst ikke. Christine havde lavet den lækreste peanutbutter-banan is, Susan lækre grovboller og Tine en fin gulerodskage. Så hvis du står og skal holde noget kagehygge, så synes jeg bestemt du skal prøve min jordbærtærte.

Jeg spiser virkelig mange jordbær lige nu, især da de danske er begyndt at komme i butikkerne. Jordbær er små superbær – de indeholder C-vitamin, antioxidanter, kalium og jeg har læst, at jordbær indeholder ellagsyre, som skulle forebygge rynker og kræft. Nu skal man jo ikke kun spise jordbær fordi de indeholder en masse gode sager, men også fordi de smager fantastisk (især med chokolade til).

Opskrift på to jordbærtærter:

bund

100g mandler

150g dadler

2 æg

korn af ½ vanillestang

50g havregryn

30 g fedt ( kokosolie, smør) – smeltet

60g mørk chokolade

creme

150g mascarpone

100g skyr

1 tsk honning

3 tsk limessaft

korn af ½ vanillestang

lidt salt

  1. Først laves bunden. Mal havregryn til mel.
  2. Mal mandler til mel (må gerne være lidt groft).
  3. Dadler blendes sammen med æg og det smeltede fedtstof. Det skal være en nogenlunde ens masse.
  4. Bland alle ingredienserne sammen.
  5. Kommes i to forme beklædt med bagepapir.
  6. Bages ved 160grader i 25 minutter.
  7. Nu laves cremen.
  8. Rør mascarpone, skyr, honning, limesaft og vanille sammen. Sæt på køl til bunden er færdig.
  9. Når bundene er færdige, kommes chokoladen på med det samme. Lad det smelte og smør det ud.
  10. Når kagen er kold (sæt den evt. på køl) kommes der creme på og pyntes med jordbær. Velbekomme!


DSC04648DSC04652DSC04705
Smukke, smukke Christine og min jordbærtærte. Dét er da lige til at blive glad af :-)




Print Friendly, PDF & Email