Sundere take away i Aarhus

sundere takeaway i AarhusHvis der er noget min kæreste og jeg virkelig synes er skønt, så er det at spise ude og at hente take away. For noget tid siden delte jeg mine forslag til, hvor man kan spise vegetarisk i Aarhus. Den liste er ved at være noget forældet, idet fx Råbar er lukket siden da.

Derfor vil jeg i dette indlæg gerne komme med lidt forslag til sundere take away i Aarhus. Fælles for alle stederne er, at der både kan spises vegetarisk og mad med kød.

sundere takeaway i AarhusChido:

Beliggende på Frederiksallé og Mejlgade. Chidos er et mexicansk take away sted, som laver virkelig skønne tacos. De har både retter med kød og vegetarisk. Jeg har både smagt deres tacos og burritos – begge dele virkelig lækkert og med en masse grønt (og bønner). Vi har kun snuppet takeaway derfra, men der er også et par pladser til at spise der.

Prisen er rimelig synes jeg – de tre tacos på billedet kostede omkring 55kr.

sundere takeaway i Aarhus

Sota Sushi:

Hos Sota Sushi kan man få den allerbedste vegetarsushi, som jeg har smagt. Alle rullerne smagte fantastisk og jeg var især vild med, at der var mange forskellige slags. Så hvis du er pjattet med sushi, så prøv dette sted. De har også almindelig sushi på menuen.

sundere takeaway i Aarhus

Café Glad:

En af de steder i Aarhus, hvor jeg oftest kommer forbi til take away. Café Glad har et fint udvalg af salat, sandwiches og fyldte pandekager. Da min niece har glutenallergi, er det oftest her vi kommer – for her er der både glutenfri sandwiches og pandekager. Caféen gør sig mest i take-away, men de har også et par siddepladser. Jeg har stadig til gode at prøve deres brunch, men det skal jeg have prøvet.

sundere takeaway i Aarhus Fika:

Café Fika ligger i Jægergårdsgade og laver virkelig byens bedste vegetarsandwich. Især varianten med avocado og mozzarella er virkelig lækker. Brødet kan fås som glutenfrit. Udover sandwiches kan du købe dagens vegetarret, smoothies, brunch og andre lækkerier. Hos Café Fika er maden 90-100% økologisk.

Derudover er mit yndlingsted til asiatisk mad Kowloon.

Jeg er jo virkelig pjattet med asiaisk mad. Kowloon laver lækre asiatiske retter som ikke koster alverden. Jeg plejer bare at ønske at få retterne uden kød. Desværre er maden ikke økologisk.

Hvilke steder kan I anbefale?

Print Friendly

4 kommentar

  1. Vaca er virkelig også lækkert hvis man er vild med mexicansk – især deres burritos er jeg vilde med! :)

  2. VW-café i Thorvaldensgade er også VIRKELIG god! Minder lidt om Glad, men på en eller anden måde bedre, hvis du spørger mig. De har forskellige salater, sandwiches, herunder også en del vegetariske, samt dagens varme gryde. Klart et kig forbi værd! :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*