Spinattærte med grov bund…

af Stinna

DSC05049

Jeg har fået sommerferie! Jeg har holdt en pause herinde fra, på grund af travlhed fra praktik, to eksaminer og nogle meget lange dage. Men nu hvor jeg har fået sommerferie, så kribler det i mine fingre for at lave lækker mad og opskrifter igen. Jeg har derfor skrevet en laaang seddel med idéer til, hvad jeg kan finde på her i ferien. Hvis I har nogle gode og sjove bud, så byd endelig ind.

Selvom jeg har haft travlt i min praktik, så har jeg jo alligevel fået lavet noget mad til mine madpakker. Denne tærte er en af de opskrifter, som jeg fik leget lidt med. Idéen til bunden kommer fra de søde piger fra Twin food.

Tærten består af en grov bund og mætter derfor rigtig godt.

Spinattærte med grov bund:

bund

1 dl solsikkekerner

1 dl hørfrø

1,5 dl havregryn

2 æg

1 tsk salt

fyld

150 g hytteost

4 æg

100g spinat (frisk eller frossen)

1 håndfuld ost (jeg brugte pecorino og mozzarella)

1 porre

salt og peber

  1. Blend havregryn til mel.
  2. Kom hørfrø, solsikkekerner, æg og salt i og blend dette til en nogenlunde ensartet masse.
  3. Dejen kommes i en tærteform med bagepapir i. Den er lidt svær at smøre ud, så den kan evt. sættes på køl inden.
  4. Nu laves fyldet. Snit porre fint og hak spinaten.
  5. Bland alle ingredienserne og dette ovenpå tærtedejen.
  6. Bages ved 160g i 1 time.
  7. Smager allerbedst dagen efter, når den er kold.

Velbekomme!


DSC05063 DSC05064

Print Friendly, PDF & Email