Crispy kikærter – sprøde ovnbagte kikærter

sprøde ovnbagte kikærter

Endelig! Endelig er det lykkes mig at lave bagte kikærter, som virkelig er crispy, sprøde og knaser godt når man spiser dem. Når jeg før har lavet ovnbagte kikærter som snack har de da også været nogenlunde sprøde, men de har aldrig givet mig den der virkelig snack-fornemmelse, som disse gør. Jeg serverede de sprøde ovnbagte kikærter for Julie som skyndte sig at sige, at de ville være perfekte til et glas rødvin – så det skal jeg prøve næste gang!

Faktisk er de overraskende nemme og det var ikke meget der skulle til for at disse kikærter virkelig blev sprøde. Faktisk var det en smule olie der gjorde forskellen. Normalt laver jeg disse Bagte kikærter med krydderier, som er gode som topping til salat. Det vil disse også være, men især som en snack er de gode. Kan I høre at jeg er begejstret? Jeg har valgt mit nye yndlingskrydderi, nemlig garam masala. Du kan bruge lige det krydderi du ønsker – men husk salt!
sprøde ovnbagte kikærter

Disse bagte kikærter er lavet med kikærter fra dåse, da jeg synes det var det nemmeste. Jeg tror sagtens at man kan bruge kikærter man selv udbløder og koger, men muligvis skal kogetiden ændres, da kikærter fra dåse ofte er lidt mere bløde i det.

★CRISPY KIKÆRTER – SPRØDE OVNBAGTE KIKÆRTER (1 SKÅL) ★

1 dåse kikærter (240 g kikærter)

1 spsk. garam masala (indisk krydderi – du kan bruge lige hvad du ønsker)

2-3 spsk. olivenolie

1/4-1/2 tsk. salt

2 spsk. hvedemel (jeg har kun forsøgt med hvedemel, men måske en anden fin meltype kan bruges)

Fremgangsmåde:

  1. Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem godt.
  2. Tænd ovnen på 200 grader – varmluft.
  3. Kom kikærter, garam masala, olivenolie og salt i en skål og bland godt.
  4. Tilsæt hvedemel og bland det hele godt sammen.
  5. Kom kikærterne på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt dem i ovnen. Jeg gav dem 30-40 minutter, men de skal have til de er næsten helt sprøde og gyldne. Vend dem gerne med en ske undervejs. De bliver helt sprøde når de er taget af.
  6. Spises som snack og opbevares i en lufttæt beholder, så kan de holde nogle dage – hvis de ikke er spist inden!
  7. Velbekomme.

sprøde ovnbagte kikærter sprøde ovnbagte kikærter

Print Friendly

2 kommentar

  1. Hej Stinna, det ser skønt ud og det må jeg prøve…Vild med Kikærter især som falafel og humus og kan det bruges som chips også, kan det næsten ikke være bedre…

    • Hej, jeg håber du vil kunne lide opskriften :-) Jeg er også helt vild med kikærter og elsker at eksperimentere med dem – fx som i denne snacks eller som min kikærtekage.
      God dag!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*