Min video med 2 lækre opskrifter

// Sponsoreret af ‘Det Gode Liv’

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, var jeg for et par weekender siden sammen med søde Michelle i hendes fine køkken. Udover os var der også et filmhold, for vi skulle filme Michelle og jeg afprøve to af mine opskrifter med granola fra ‘Det Gode Liv’.

Som madblogger deler jeg næsten aldrig billeder af mig selv her på bloggen og derfor har jeg været ret nervøs og spændt på resultatet. Jeg befinder mig jo normalt bag kameraet, så at skulle stå foran var pludselig ret grænseoverskridende. Men på den anden side så jeg det også som en sjov mulighed for, at I kan lære mig en smule bedre at kende. Jeg håber at I vil tage godt imod videoen!

Da jeg endelig tog mod til mig at se den færdige video, blev jeg ganske positivt overrasket. Den var slet ikke dårlig, som jeg havde frygtet! Faktisk synes jeg den er ret fin og det kan sagtens ses, at vi havde virkelig en hyggelig dag i Michelles køkken.

De to opskrifter vi laver i videoen er mine og som du kan se i videoen, blev de heldigvis taget godt imod! Vi lavede både granolabars og chiagrød. Disse to opskrifter er valgt, da jeg synes det er lette opskrifter som er skønne som en lille snack eller mellemmåltid. Da jeg personligt er vild med de to lette opskrifter, var det skønt at jeg ikke var den eneste der kunne lide dem. Faktisk har Michelle efterfølgende lavet begge opskrifter med granolaen – ret sejt!

Selvom det var første gang jeg deltog i sådan en video, så håber jeg ikke at det er den sidste. Det var virkelig en sjov og anderledes oplevelse – og jeg var SÅ træt bagefter! Selvom videoen kun varer 4 minutter, så filmede vi i 6 timer ( men vi spiste heldigvis granolabars og chiagrød undervejs).



Hvis du også vil lave de lækkerier vi laver i videoen, så får I opskrifterne lige her. Som det nævnes i videoen, er de perfekte som snacks på alle tidspunkter af dagen.

Opskrift på Granolarbar: 

200g granola fra Det Gode Liv,

200g dadler,

1 spsk peanutbutter,

2 spsk kokosolie

2 spsk rapsolie

1 spsk vand,

en smule salt.

Fremgangsmåde:

  1. Tag stenene ud af dadlerne og kom dadlerne i en minihakker/food processor.
  2. Tilsæt olie i minihakkeren.
  3. Tilsæt vand, peanutbutter og salt.
  4. Når det er blendet til en ensartet masse, så kommes det over i en skål.
  5. Tilsæt granola og masser massen godt sammen med hænderne.
  6. Pres nu massen ned i en form beklædt med bagepapir. Min form er 15 x 20 cm.
  7. Sæt formen på køl i 20 minutter, hvorefter de kan skæres med en skarp kniv.
  8. Opbevares på køl.

Opskrift på Chiagrød:

Chiagrød ( 2-3 portioner)

2 spsk chiafrø

2 spsk havregryn

1,5 dl vand

½ dåse kokosmælk

korn af ½ vanillestang

0,5 dl skyr

Topping:

Friske blåblær

Granola fra Det Gode Liv

Fremgangsmåde:

  1. Om aftenen blandes chiafrø, havregryn, vanille, kokosmælk og vand sammen. Sæt det i køleskabet i en skål.
  2. Om morgenen rører du i chiagrøden. Til hver portion tager jeg 2-3 spsk chiagrød og 2-3 spsk skyr og rører sammen.
  3. Toppes med friske blåbær og granola fra Det Gode Liv.

Følg forresten også ‘Det Gode Liv’ på Instagram – her bliver der delt inspiration til lækre opskrifter med granola.

Print Friendly

3 kommentar

  1. Det ser lækkert ud! Hvor forhandles granolaen henne? :)

  2. Pingback: Chiagrød med kokosmælk, skyr, havregryn & vanillepulver

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*