Spidskålssalat med ristede kikærter

Spidskålssalat med ristede kikærter

Lilla spidskålssalat med ristede kikærter, feta persille og pinjekerner. Det er ved at være noget tid siden at jeg har delt en salat med jer herinde, så I dag vil jeg gerne dele denne skønne lidt efterårs-agtige salat med jer. Jeg er helt vild med det fine lilla spidskål og synes, at det virkelig pynter i en salat.

Faktisk er salaten bare lavet af de ingredienser der nu lige var i mit køleskab, da jeg ikke orkede ned at handle i dag. Så hvis du mangler lidt af ingredienserne, kan de sagtens byttes ud med noget andet – jeg tænker især andre bønner og måske tilsættes lidt frisk æble. Salaten er overhældt med en simpel dressing af olie, salt og citron – nemmere bliver det ikke! Så hvis du, som jeg, gerne vil lave en nem ret til aftensmad, så kunne denne salat være et godt bud.

Hvis du har et lilla spidskål liggende, så kan jeg også anbefale dig at lave denne: Avocado-bønne mos i spidskålswrap.

Spidskålssalat med ristede kikærter

★ SPIDSKÅLSSALAT MED RISTEDE KIKÆRTER (2 PERSONER) ★

1/2 spidskål

1 dåse kikærter (240 gram)

1 stor håndfuld bredbladet persille

1 lille rødløg

1 fed hvidløg

lidt feta / salatost

30g pinjekerner

olie til stegning

2 spsk soyasauce

dressing: 

2 spsk olivenolie

1 spsk citronsaft

lidt salt

Fremgangsmåde:

  1. Hæld vandet fra kikærterne.
  2. Steg kikærterne på en pande med olie og tilsæt hvidløg.
  3. Når det har stegt lidt tilsættes 2 spsk soyasauce og steges, til alt soyasaucen er på kikærterne.
  4. Hak spidskål groft og bland med hakket løg.
  5. Tilsæt hakket bredbladet persille, fetaost og hæld dressingen over.
  6. Blandes med kikærterne og toppes med pinjekerner. Pinjekernerne kan sagtens ristes for en mere markant smag.
  7. Velbekomme!

Spidskålssalat med ristede kikærter

Spidskålssalat med ristede kikærter

 

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*