Mine ferieplaner – en tur til Kina og sommerskole

1424273_10153323076600027_7446861014003471353_n

I dag er min første rigtige feriedag. Jeg bruger dagen på at drikke kaffe med en sød veninde og så skal jeg et smut ned i byen for at se, om jeg kan finde noget fint sommertøj. På torsdag rejser jeg nemlig til Chengdu i Kina, hvor jeg skal på kinesisk sommerskole.

Sommerskolen er arrangeret af mit studie, hvor vi er fire studerende fra Danmark der skal ned på et kinesisk hospital. Jeg skyndte mig at tilmelde mig, for efter min tur til Vietnam sidste forår er jeg meget interesseret i at opleve andre landes sundhedsvæsen. Udover at opleve hospitalet i Kina, skal vi rundt i byen og også besøge byens universitet. Jeg glæder mig helt vild og ved slet ikke, hvad jeg skal forvente. Du kan læse om min tur til Vietnam her: Mit forår praktik i Vietnam.

I august skal jeg på endnu en sommerskole. Denne gang en psykiatrisk sommerskole i Risskov, hvor jeg som sygeplejerskestuderende skal blive klogere på psykiatrien. I mellem de to sommerskoler skal jeg bare nyde det danske sommervejr og slappe af med veninder, kærester og familie. Måske en lille tur til en storby, men ikke noget planlagt. Derudover skal jeg forhåbentligt lave en masse lækker mad og arbejde på et projekt, som I nok snart skal høre mere om.

Hav en fantastisk sommer! Jeg håber at I vil læse med herinde i løbet af sommeren. 
11108852_10153219283620027_1243899909491406920_n 11393241_10153261676340027_1045412216987656796_n

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*