Raw cashew cheesecake…

DSC02838

For en uge siden fik jeg den vildeste lyst til kage – og gerne en rå kage. Jeg har smagt raw cheesecake før og jeg er helt vild med denne type kage. Derfor skulle jeg selvfølgelig afprøve en raw cashew cheesecake. Opskriften er fra dygtige Caroline Fibæk, som har udgivet en bog kun med rawcakes.

Når jeg først får en kage-idé, så kan jeg slet ikke få den ud af hovedet. Jeg havde længe savlet over denne kage, så endelig fik jeg den lavet. Det er lidt på samme måde jeg har det i disse dage, jeg kan slet ikke få fastelavnsboller ud af hovedet! Jeg overgiver mig snart og forsøger at lave nogle sundere fastelavnsboller. Så skidt pyt med, at det ikke er fastelavn mere.

Nå, tilbage til min raw cheesecake. Kagen er rå, vegansk og består primært af nødder. Den er derfor også en smule dyr af lave, men den er det hele værd. Jeg serverede kagen for de søde piger fra Gymbag :-)

Opskriften herunder er som jeg lavede kagen, altså med mine små rettelser. Til kagen på billedet har jeg lavet dobbeltportion, da min springform var alt for stor. God undskyldning for at lave dobbelt kage:-)

Men her kommer opskriften til en form på 16 cm (med mine tilføjelser):
Bunden
1 dl mandler
1 dl dadler, uden sten
1 tsk kokosolie
1/2 dl kokosmel
 Cheesy cashew creme:
5 dl cashewnøder – udblødt i et par timer, gerne natten over.
1/2 dl vand
saften af 1/2 citron
1/2 dl honning (brug agavesirup for 100% vegansk)
1 dl kokosolie
2 tsk kakaosmør. Hvis du ikke har kakaosmør, så prøv med ekstra kokosolie.
1 tsk vaniljepulver
en lille smule salt
Hindbær-topping
2 tsk loppefrøskaller
3 spsk honning
3 dl frosne hindbær
Fremgangsmåde:
bunden
  1. Hak mandlerne groft.
  2. Blend herefter dadlerne med kokosolien.
  3. Rør dadelmasse, mandler og kokosmel sammen til en dej. Kom dejen i en springform (evt. beklædt med bagepapir).
  4. Sæt springformen på køl, mens resten laves.

Cheesy cashew creme:

  1. Blend cashewnødder med vand.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser.
  3. Blend til massen er næsten helt ensartet, den skal ikke være for grynet.
  4. Hæld cremen over nøddebunden og stil på frys.

hindbær-topping

  1. Når hindbærrene er optøede, så blendes de med de andre ingredienser.
  2. Hæld det over kagen (når den er stivnet).

Når kagen er helt stivnet og toppingen er kommet på, så fjernes siderne af springformen. Sæt kagen i køleskabet til den er tøet op.

Velbekomme!

DSC02847DSC02860

Print Friendly

26 kommentar

  1. Ej, hvor er det her fristende at læse på en mandag når jeg lige har spist en kage i weekenden og må vente helt til næste weekend med at få kage igen! Jeg ELSKER cheesecake og elsker især at finde sundere versioner af den.

    Denne opskrift er hermed gemt, nøj hvor ser den go ud :D

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    • Skriv gerne når du får den prøvet! Måske man skal indføre ‘mandags-kage’ – det ville redde mine lange mandage! :-)

    • Nadia Nielsen

      Arghhh… men altså :) jeg har lavet denne skønne skønne kage i går med min veninde, og hold da helt op!!!! den er bare fantastisk!!!

  2. Mirjam Ve

    It looks so delicious but unluckily I dont understand Danish! Is there a Chance to get the recipe in English or German?

  3. Nøj hvor ser den skøn ud. Jeg er stor fan af cheese cake, måske jeg skal gi den rå en chance. Tak for inspirationen.

    • Jeg synes helt sikkert at du skal give den en chance. Den smager selvfølgelig ikke som almindelig cheesecake, men den er så lækker. Den er ihvertfald en af mine yndlingskager :-)

  4. Den ser virkelig lækker ud…. Den skal helt klart prøves næste gang jeg skal holde Madklub for tøserne….

  5. Den ser virkelig lækker ud! Det kunne jeg godt spise lige nu ;-)
    anna-mad.blogspot.dk
    Knus Anna

  6. Har lige nogle spørgsmål ang opskriften.
    – Hvor køber man kakaosmør og kan man selv lave det?
    – Kan man bruge noget andet end loppefrøskaller eller gør det en stor forskel med konsistensen og smagen?

    • Hej. Kakaosmør kan købes i helsekost og på nettet. Det er et lidt dyrt produkt, så evt. kan der anvendes kokosolie istedet ( da der er tale om så små mængder).
      Loppefrøskaller suger væske, så de gør cremen stiv. De har dog ingen smag. Så et andet produkt, som vil stivne vil kunne gøre det. Loppefrøskaller (også det der hedder HUSK) kan købes i de større supermarkeder, helsekost, matas og på nettet.

  7. Tak for svar :)
    Lige et sidste spørgsmål, er der forskel på hvilken husk man køber? :)

    • Jeg bruger altid loppefrøskaller fra urtekram. Men hvis det er HUSK, så mener jeg det er de almindelige du skal bruge (ikke dem der hedder noget med fiber). :-)

  8. Ser virkelig lækker ud :) Den vil jeg prøve på fredag :)
    Cashewnødderne, er det uden salt ?

  9. Er det virkelig en springform på 16 cm? Har aldrig set en der har så lille en diameter? Hjæælp og tak for dejlig opskrift. Vi skal have den i morgen

    • Hej Malene! :-)
      Jeg tror det er nemmest at vurdere, når du har det i hænderne. Jeg lavede dobbeltportion, så brugte en meget stor springform. Jeg kan se, at Caroline Fibæk bruger en på 16cm.
      God jul!

    • Viktoria

      16cm-springforme kan fås i Imerco. Jeg spurgte bare efter den, og de fandt den med det samme til mig. Den er rar at have, hvis man ikke bliver så mange til kage. :)
      Mærket er cook & baker mener jeg (:

  10. Viktoria

    Den ser virkelig lækker ud og jeg ELSKER cheesecake, men kan aldrig spise det mere på grund af mine allergier – du har virkelig reddet min dag. Jeg har lige bestået min første eksamen for i år og vil fejre det med en kage – det bliver denne! Jeg vil skrive senere, hvordan den bliver :)
    Men jeg har lige et spørgsmål.. Kokosolien – skal den være den med eller uden smag af kokos?

  11. Pingback: Raw mini jordbærtærter - Stinna

  12. Pingback: Raw brownies med valnødder og chokoladetopping

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*