Nutella.. med bønner!

Nutella med bønnerTil min fødselsdag lavede jeg denne lækre chokoladecreme – eller nutella med bønner. Jeg ved godt, at de fleste sikkert rynker lidt på næsen, for bønner er ikke noget der normalt befinder sig i en chokoladecreme. Men min gode kammerat har længe sagt, at jeg simpelthen blev nødt til at prøve at lave bønne-nutella, da en fra hans arbejde laver det.

Nu har jeg så forsøgt og jeg må indrømme, at det smager virkelig godt! Man kan på ingen måde smage, at der er kommet bønner i. Nu tænker du måske, hvorfor så komme dem i? Men de giver en god konsistens, mætter godt og så sparer man penge på de noget dyrere ingredienser, såsom hasselnødder og chokolade. Det må siges, at hjælpe når man er på SU.

Jeg har brugt kidneybønner til min nutella, men kikærter kan sikkert sagtens bruges. Hvis du ikke synes, at det lyder lækkert med bønner i en nutella, så prøv min lækre variant uden. Den får du lige her. Men giv lige denne nutella en  chance – I vil blive positivt overraskede!

Hvis du ikke kan lide kokos, så brug en smagsneutral kokosolie. Så slipper du for smagens af kokos – som jeg er vild med! Opskriften på nutella med bønner får I lige her:


NUTELLA MED BØNNER ( 2 GLAS) 

100g hasselnødder

1 dåse kidneybønner (eller kog dem selv – men de skal være bløde!)

2 store spsk kokosolie

2 spsk kakaopulver

100g mørk chokolade

10 dadler

2 dl mælk (jeg har prøvet med kokosmælk og hasselnøddemælk)

  1. Rist hasselnødderne i ovnen. Jeg kom dem på en bageplade og bagte dem ved 200 grader. De skal have, til de bliver gyldne.
  2. Smelt chokolade og kokosolie over vandbad.
  3. Blend dadler, kokosolie og chokolade sammen til en ensartet masse.
  4. Kom hasselnødder i og blend videre.
  5. Kom kakaopulver, kidneybønner og mælk i.
  6. Blend til en ensartet masse.
  7. Sættes på køl efterfølgende. Kan holde ca. 1 uge på køl.


Nutella med bønner

Print Friendly

14 kommentar

  1. Det ser vildt lækkert ud. Jeg har prøvet din chokoladekage med bønner, som var et hit, så måske den her nutella skulle være et efterårsferie-projekt :-)

  2. Helt ærligt, så synes jeg ofte ikke at de hjemmelavede, sundere udgave af nutella ser særligt appetitlige ud, men dét gør din! Den ser SÅ lækker ud :-)

  3. Hold op hvor er det lækkert! Det skal jeg have afprøvet snarest! Hvis bønner dur til brownie, så gør de da helt sikkert også til nutella!

  4. Jytte Esbensen

    Det lyder som en god ide, det vil jeg prøve men hvor meget er der i en dåse bønner? Jeg vil bruge tørrede opblødte bønner

  5. Janni Simonsen

    HVilken plantemælk synes du giver den bedste smag, når du laver nutella??

  6. Nogen som har prøvet med kikærter?

  7. Hej Stinna. Det lyder virkelig lækkert med denne her nutella! :D Tror du, at den vil blive god med almindelig komælk?

    • Hej, mange tak skal du have :-) Det tror jeg godt, men jeg ved ikke helt om det vil smage ens – kokosmaelk er en smule soedt :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*