Mine bedste bananpandekager

bananpandekage-2-2Jeg valgte i morges at starte dagen med disse meget lækre bananpandekager. Jeg har tilsat kanel, som jeg synes passer perfekt til gråvejret udenfor. Jeg ved godt, at mange allerbedst kan lide sommeren. Men jeg har altså et eller andet med efterår – jeg synes virkelig det er SÅ hyggeligt. Selvom du måske ikke er enig, så synes jeg du skal prøve disse pandekager alligevel – de vil helt sikkert gøre din mandag meget bedre! Jeg vil påstå, at dette er mine bedste bananpandekager her på bloggen. Jeg tror det skyldes den lækre konsistens som loppefrøskaller bidrager med og så mit yndlingskrydderi kanel.

Jeg har prøvet at bruge flydende stevia i disse pandekager. Hvis du har læst med noget tid, så ved du at jeg egentlig ikke er til sødemidler. Men stevia giver jeg en chance og den flydende variant har ikke en lakridseftersmag, som jeg ellers synes at stevia kan have. Hvis du ikke vil prøve med stevia, så lav dem uden.


BANANPANDEKAGER (2 personer) 
4 æg

2 bananer
1 dl havregryn
1 tsk kanel
lidt salt

1 spsk loppefrøskaller

5 dråber stevia

  1. Blend havregryn til mel.
  2. Bland alle de andre ingredienser.
  3. Steges i kokosolie eller smør på en pande ved middel varme.
  4. Spises med friske figner og en god kop kaffe – velbekomme!

bananpandekage-3-2

 

Print Friendly

8 kommentar

  1. Jag älskar bananpannkakor! Perfekt för mig som äter mest glutenfritt!

  2. Hvor se de lækre ud!

    Jeg har forresten et spørgsmål:
    Når jeg spiser figner, skærer jeg altid skallen fra. Er det dumt/”forkert”? Jeg synes den ser så gummiagtig ud, og forestiller mig, at den er lidt besk i det… :)

    // Nadja

  3. Hej Stinna
    Har du en idee om, hvor mange pandekager bliver af portionen? Jeg kan se, du skriver til 2
    Jeg vil gerne lave dem til brunch til 6 personer, og bare for at have en fornemmelse om jeg skal lave 2 eller 3 gange opskrift

    • Hej Louise.
      Jeg tror der bliver ca. 10 små pandekager. Hvis du laver for mange, så kan de sagtens gemmes på køl :-)

      • Super :-)
        Glæder mig til at smage dem. De ser så lækre ud.

        Og tak for alle de lækre opskrifter, du deler med os. Har fulgt din blog i lang tid, og du er så dygtig i køkkenet :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*