Små sundere kokospandekager

kokospandekager

Mangler du en idé til en sundere morgenmad? I går spiste min kæreste og jeg disse lækre kokospandekager. De er uden gluten og mælkeprodukter. Vi spiste dem med lidt ahornsirup, mørk pålægschokolade fra Langenæs Bageriet og friske blåbær – virkelig en skøn morgenmad.

Jeg læser stadig til eksamen, men heldigvis er det snart ovre for denne gang. Når jeg er færdig, har jeg et par kogebøger liggende, som skal anmeldes. Det glæder jeg mig til!


KOKOSPANDEKAGER – UDEN GLUTEN OG MÆLK – 2 PERSONER 

4 æg

2 små bananer

salt

1 dl almindeligt kokosmel

1-2 spsk kokosfibermel

kokosolie til stegning

  1. Rist kokosmel (det almindelige) på en pande uden fedtstof. Det skal bare blive lidt gyldent.
  2. Blend æg, banan og salt sammen.
  3. Kom det ristede kokosmel i og rør.
  4. Kom kokosfibermel i dejen og rør det ud. Prøv først med 1 spsk og se, hvordan konsistensen bliver. Jeg brugte to og min dej var tyktflydende.
  5. Steges i kokosolie på en pande ved middel varme.

ristet-kokosglutenfri-pandekager
pandekager-med-kokos

Print Friendly

10 kommentar

  1. Uhh sådan en portion skal jeg da hygge mig med efter skole! Bare for at fejre min beståede teoriprøve :-)

  2. De ser virkelig lækre ud! Men kan kokosfibermelet erstattes af alminedeligt hvedemel? :)

  3. Hvor ser det LÆKKERT ud :)

    Den opskrift vil jeg helt sikkert prøve. Jeg e l s k e r pandepander og søger et sundt alternativ.

    De bedste hilsener,
    Anne, http://www.thecopenhagendiary.com

  4. De er så lækre! Jeg tilføjer altid lidt vaniljepulver og honning :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*