Julede vafler med kanel-skyr

julede-vafler-3

I torsdags fik jeg juleferie og jeg nyder det virkelig. Planen var at jeg skulle besøge min kæreste i Barcelona, men dette har vi rykket til foråret istedet. Jeg bruger derfor starten af min juleferie på at hygge herhjemme med veninder og familie.

Bloggen har været lidt stille her i december. Jeg har travlt på mit studie og når jeg endelig får lavet noget lækkert mad, så er der for mørkt til at tage billeder af det. Jeg overvejer at anskaffe mig noget udstyr, så jeg kan tage nogle gode billeder her i mørket. Indtil jeg får dette ordnet, så deler jeg kun mine weekend-lækkerier.

I morges lavede jeg disse julede vafler til min kæreste og jeg. Det er så hyggeligt at spise vafler til morgenmad og drikke en masse kaffe – en perfekt start på en hyggelig søndag.

Du kan bruge din yndlingsopskrift på vafler og blot tilføje krydderierne. Ellers deler jeg opskriften med jer herunder.


 JULEDE VAFLER ( MORGENMAD TIL 2 PERSONER) 

4 æg

180 g banan (2 bananer)

50g havregryn (malet til mel)

1 dl mælk

 

1 spsk kokosolie, smeltet

2 tsk kanel

½ tsk kardemomme

½ tsk stødt nellike

½ tsk vanille

lidt salt

Fremgangsmåde:

  1. Mal havregrynene til mel. Jeg brugte min minihakker.
  2. Mos bananen. Igen brugte jeg min minihakker.
  3. Kom banan, havregryns-mel, æg, krydderier og det smeltede olie i en skål og pisk det sammen.
  4. Bag i vaffeljern. Velbekomme!

Kanel-skyr

1 dl skyr

½ tsk kanel

lidt stevia / honning / sirup

Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienserne sammen.
  2. Kom det oven på vaflerne.
  3. Spises evt. med lidt friske bær og kokos.

julede-vafler
julede-vafler-2

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*