Efterårs morgen grød

havregrød

Så blev det november, sådan virkelig! Det regner, blæser og er faktisk virkelig koldt. Når det bliver koldt udenfor, så elsker jeg at spise grød til morgenmad og gerne med mit yndlingskrydderi kanel. Jeg har forsøgt at lave grøden lidt sundere og mere efterårs-agtig, ved at tilsætte æble og gulerod. Det smager skønt og er især lækkert, med en klat skyr ovenpå. Jeg synes virkelig det smager skønt og skal spise det igen snarest.


 GRØD MED ÆBLE, GULEROD OG KANEL (2 PERSONER) 

2 dl havregryn

2 dl vand

2 dl mælk

salt

1 tsk kanel

1 æble

1 lille gulerod

1 lille banan

toppes med skyr og kanel

  1. Riv gulerod og æble fint.
  2. Kom gryn, væske og krydderier i en gryde.
  3. Når grøden næsten er færdig, tilsættes gulerod, banan og æble.
  4. Spises med en klat skyr og drysses med kanel. Smager også skønt med hakkede mandler på.
    havregrød-2
Print Friendly

10 kommentar

  1. Ser virkelig lækkert ud! Tror jeg skal lave det i morgen tidlig ;-) Må jeg spørge hvor du har købt den fine ske? :D

  2. Karoline E

    Det var da en fantastisk måde at få inkorporeret grøntsager til sit morgenmåltid!
    Det skal prøves!
    Tror du ikke også at andre nordiske frugter, som f.eks pærer kan bruges i stedet for æble?

  3. Mmm, det ser altså hammerlækkert ud! :)
    Ville lige høre, hvad du gør for at fange det (ikke)eksisterende lys, når du tager billeder her i disse dage, hvor lyset er taget på midlertidig ferie? :)

    • Mange tak :-)
      Jeg forsøger mig med en flash, men jeg er dog ikke helt tilfreds med billederne. Dette billede er dog taget ved 14-tiden, hvor der stadig er lidt lys :-) Jeg ønsker mig et foto-setup, hvor jeg kan tage billeder – også om aftenen!

  4. Det ser virkelig lækkert ud! Kunne forestille mig, det gav lidt “bid”.

    Desværre bliver jeg af uransagelige årsager ofte vildt sulten resten af dagen, hvis jeg starter med gulerødder. I hvert fald rå – måske det er anderledes når de er kogt!? Ved du, om det bare er min krop, eller om der er noget faktuelt om det?

    • Tak :-)
      Jeg oplever, at få en lidt underlig fornemmelse, hvis jeg spiser for mange rå gulerødder. Dog ved jeg ikke, om der er en sammenhæng mellem sult og gulerødder. Jeg synes dog du skal forsøge dig med denne, eller tilføje mere æble istedet for gulerødder :-) Efter en tur på google kan jeg dog læse mig til, at du ikke er den eneste der oplever sult af gulerødder :-)

  5. Prøv også at toppe med philadelphia – så har du gulerods-kage-grød :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*