Tak for i år – 2016

image-1Tak for i år alle sammen! Jeg læste lige med ovre hos søde Julie, som har lavet et lille indlæg om året der gik. Nu er det ikke fordi jeg skal skrive en masse om hvad jeg har lavet i år, men vil gerne takke jer for at læse med her på min lille blog – I aner ikke hvor meget det betyder for mig!

Mit år har budt på en masse forskellige oplevelser og jeg har haft en masse spændende projekter. Som jeg har nævnt før, så er Julie og jeg igang med at lave vores drømmeprojekt – nemlig en kogebog sammen. Det er så skønt at hygge så meget sammen om madlavning. Vi er så glade og stolte over denne mulighed, som I har været med til at give mig! Kogebogen udkommer i foråret og I skal nok høre mere.

Derudover har jeg i går endelig afleveret mit bachelorprojekt. Det har været hårdt og det var en fantastisk følelse, endelig at kunne sende det afsted. Om små tre uger kan jeg så (forhåbentligt) kalde mig sygeplejerske, men jeg har ingen idé om hvad min fremtid bringer.. Lidt jeg også skrev om her: Når jeg ikke blogger.

Jeg håber at jeg får mulighed for at rejse en masse i det nye år. I år fik jeg mulighed for at besøge Kina som sygeplejerskestuderende og det var så stor en oplevelse. Derudover var jeg et smut i Barcelona og i Grækenland. Min næste rejse er allerede bestilt til Cuba – jeg modtager meget gerne rejsetips :-)

Det var en lille update på, hvad jeg render og laver for tiden. Jeg glæder mig til at dele en masse opskrifter med jer i det nye år.

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*