Min hverdag pt

min-hverdag

Ok, dette indlæg har nok verdens kedeligste overskrift. Men fordi at jeg tænker, at nogle af jer måske har lagt mærke til at jeg ikke deler så mange opskrifter herinde i disse uger, vil jeg lige skrive lidt om hvad jeg render og laver.

Sagen er nemlig den, at jeg har en hel del at lave i dette efterår. Det vidste jeg allerede ville ske, da jeg før sommerferien fik tilbudt at udgive en kogebog med min seje veninde Julie. Kogebogen skulle laves i dette efterår, så den er klar til at blive udgivet til foråret engang. Men udover dette fantastiske projekt, er jeg også igang med min afsluttende bacheloropgave på sygeplejestudiet. Så lige nu sidder jeg med to store projekter, som jeg begge har glædet mig til, men som også tager virkelig meget af min tid.

Så det skal ikke lyde som en undskyldning, at jeg ikke deler opskrifter herinde med jer hver dag. Jeg får bare ikke lavet alt for inspirerende mad, kun det der skal i kogebogen – og de opskrifter glæder jeg mig til at dele med jer! Men for det meste ender jeg med nogle af mine favorit hverdagsretter, samt en del grove boller. Så det er slet ikke fordi jeg er træt af at lave mad, jeg mangler derimod bare timer i døgnet.

Jeg ved ikke om I havde lagt mærke til den lidt dalende aktivitet herinde, men nu kender I svaret. Dog kribler det i fingrene at dele opskrifter med jer, så jeg håber at finde tid til det snarest. Opskriften på de lækre kanelsnurrer på billedet må I dog vente på – de er nemlig udviklet til kogebogen. Og de er gode! Sikke en skam, at man skal gennemteste opskrifterne flere gange ;-) .

Hvis du også løber lidt stærkt for tiden og kunne bruge nogle nemme hverdagsretter, så kan jeg anbefale disse:

Alt-på-panden-ret – nem vegetarisk hverdagsmad

Min mors bedste blomkålssuppe (vegansk)

Nemme koldhævede grovboller

3 nemme aftensmads-opskrifter
min-hverdag-2

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*