5 tips til en sund januar

af Stinna

sund januar

Så blev det anden januar og mange steder på nettet er der artikler, der fortæller hvordan vi hurtigst muligt taber os. Jeg er ikke fortaler for diverse hurtige slankekure, da jeg har erfaring med at det ikke holder i længden. Derimod er jeg fortaler for, at man i januar får skabt sig nogle gode sunde vaner, som man kan bruge resten af året. Jeg har ihvertfald lyst til lettere og sundere mad, nu hvor det nye år er startet. Så jeg vil gerne komme med lidt tips til en sund januar.

For mig handler januar ikke om, hvor mange kalorier en banan indeholder, eller hvor mange gange jeg skal løbe op ad trapperne, for at forbrænde en håndfuld mandler. Jeg vil istedet her i januar, forsøge at komme tilbage på det sunde spor og spise en masse sundt og lækkert mad.

Jeg vil derfor komme med et par tips til, hvordan du (nemt) kan spise sundere i januar. Hvis du har nogle andre idéer, så kom gerne med dem i kommentarfeltet. Faktisk handler det mest om, at være god til at planlægge sine måltider.

  • Hvis du er sulten om morgenen, så sørg for at spise en god morgenmad. Jeg spiser gerne en ret mættende morgenmad, hvor der gerne skal være noget fedt i. Fx er jeg ret vild med chiagrød, smoothies eller havregrød.  Ellers er disse morgenmuffins genialt.
  • Hav mellemmåltider med på arbejde/studiet. Jeg har altid en pose gulerødder, mandler og lidt frugt med på studiet.
  • Istedet for en rugbrødsmad, så prøv med en mættende salat til frokost. Jeg kommer altid bønner, nødder og kerner i min salat, så den mætter. Prøv også med quinoa, som er mere proteinrige end fx almindelige ris.
  • Hvis du har en god blender, så prøv at komme grøntsager i din smoothie. Jeg synes personligt det er bedst, hvis du kun erstatter 1/3 af frugten med grønt. Især gulerødder, spinat og broccoli er lækkert i smoothies. Min bedste opskrift på en grøn smoothie får du her.
  • Hvis lækkersulten melder sig (og det gør den jo!), så prøv med sundere kager uden hvidt sukker. Raw kager smager virkelig skønt og så mætter de meget, da de primært består af nødder. Jeg har en lækker version på raw brownie her.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om I går på kur her i januar eller om i fortsætter om i plejer?

Opskriften på den smoothie på billedet kommer her:


★ JORDBÆR-RØDBEDE-INGEFÆR SMOOTHIE (1 GLAS) 

4 frosne jordbær

1 klump frossenspinat

1 klump ingefær

1 lille rødbede – rå

1 lille banan

2-3 dl mandelmælk

  • Blend alle ingredienserne sammen og drik med det samme.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil.

12 Kommentarer

Simone 3. januar 2015 - 17:14

Min træning har kørt fint siden, at jeg i oktober startede til crossfit. Så der skal jeg egentlig bare fortsætte i samme spor. Det betyder også, at jeg har overskud til at ændre lidt ved min kost nu, fordi træningen kører.

Det bliver dog ikke i form af en kur, det giver helt sig selv, at jeg mest har lyst til en masse grøntsager og magert kød efter en usund december-måned.
Så jeg prøver at undgå sukker her i januar, men har ikke som sådan nogen regler!

Reply
Stinna 4. januar 2015 - 17:14

Jeg har det på samme måde :-) Jeg vil bare tilbage på mit sunde spor!

Reply
Heidi 3. januar 2015 - 21:50

hvad bruger til over night oat? skyr? Jeg er glad for a38 , kan det bruges tror du ?

Reply
Stinna 3. januar 2015 - 21:57

Jeg bruger mælk og skyr. Min opskrift er her (link slettet) . Jeg tror godt at A38 kan bruges, så skal du bare ikke have så meget anden væske i :-)

Reply
Marian 4. januar 2015 - 09:25

Jeg sniger gerne flere grøntsager, lettere måltider og juice ind i januar – men jeg går sjældent på kur. Egentligt tænker jeg ens hele året og føler ikke nødvendigvis at Januar er et bedre tidspunkt at fokusere mere på sundhed end andre måneder…. Men jeg ville da stadig meget gerne få meget sundere vaner og mere træning ind i mit liv.

Reply
Stinna 4. januar 2015 - 17:15

Nemlig. Januar er bare lige den måned, hvor vanerne skal på plads igen (for mig) :-)

Reply
Johanne 5. januar 2015 - 09:46

Jeg spiser helt som normalt i januar – masser af god og nærende mad! Men jeg er heller ikke så glad for traditionel julemad (mest de lækre salater, jeg har indført, hjemme hos os). Så det er ikke fordi, jeg føler, jeg har levet specielt usundt i december. Selvfølgelig ryger der lidt ekstra konfekt ned, men sukker er ikke noget, jeg er bange for i min hverdag. Der skal være plads til et stykke chokolade :-)

Jeg prøver dog at komme ind i en god træningsrutine igen, inden jeg flytter til Berlin til februar. Jeg var en del syg i december og stresset over eksamen, så det blev der skruet ned for. Eksaminerne trykker stadig, men i denne måned skal der laves plads til træning :-)

Reply
Stinna 5. januar 2015 - 16:56

Jeg har heller ikke være bestemt usund i min december. Men derfor kan jeg stadig godt lide, at skrue lidt op for sundheden i januar (men ja – dadler og chokolade er meget velkomment!)

Reply
Lene 7. januar 2015 - 14:20

Det lyder som super gode tips, Stinna!

Jeg har kørt blodtypediæten som et forsøg hele december måned og den virker for mig. Ikke mere overspiseri, færre usunde ting og en bedre fornemmelse i kroppen. Jeg tror heller ikke på, at man skal gå på kur – det hedder livsstilsændring for at det skal virke, tror jeg.
Men når det er sagt, så skal januar bruges på at blive mere aktiv, så træning også bliver en del af livsstilen. <3

Reply
Stinna 7. januar 2015 - 16:52

Tak skal du have :-)

Det lyder som nogle gode overvejelser du har dig :-) Sund livsstil er også vejen frem for mig!

Reply
Lene T 3. januar 2017 - 08:09

Jeg har helt sikkert et hængeparti med salater og grønsager. Jeg kommer ikke til at droppe sukker i januar, for jeg har en del kageideer, jeg skal have afprøvet, og man er jo nødt til at spise “det skidt” for at kunne give erfaringerne videre;-)
Ha’ en dejlig dag:-)

Reply
Stinna 4. januar 2017 - 09:03

Der må skam også gerne være plads til lidt usundt i januar :-) For mig handler det bare om at få mine gode vaner tilbage.

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.