Fyldt butternut græskar…

af Stinna

_DSC0336 Jeg har fået en ny hverdags livret – fyldt butternut græskar. Min kusine inviterede mig på mad forleden aften, hvor menuen var fyldt græskar.

Jeg har nogle meget lange dage lige for tiden. Jeg er sent hjemme fra studiet, hvorefter jeg så skal hjem og læse til næste dag. Derfor er det vigtigt for mig, at jeg kan lave hurtig og lækker aftensmad. Jeg er ikke typen der bare spiser en klap sammen, men derimod elsker jeg at lave lækker og sund hverdagsmad. Jeg spiser denne ret uden tilbehør, men man kan sagtens spise den til kød osv. Jeg regner med ½ græskar pr. person.

Opskrift på bagt butternut græskar (2 pers.)

1 butternut græskar (nogle kalder det butternut squash)

150g hytteost

1 løg

1 håndfuld snittet spidskål

salt, peber og paprika

Lidt cremecheese med smag.

  • Start med at tænde for ovnen.
  • Flæk græskaret på langs. Udhul det en smule med kniv og ske.
  • Snit spidskål og løg fint.
  • Bland hytteost, spidskål, krydderier og løg sammen.
  • Kom fyldet i græskaret og kom en smule cremecheese ovenpå.
  • Bag til dit græskar er mørt og lidt gyldent. (ca. 30 minutter) ved 200grader varmluft.

_DSC0295

_DSC0324

_DSC0340

Print Friendly, PDF & Email