Spinatsalat med kikærter, ristede pinjekerner og jordbær

spinatsalat-2

Efter jeg er kommet hjem fra Vietnam, nyder jeg virkelig at lave lækre salater. Salater som vi spiser det her i Danmark, var nemlig ikke til at finde i Vietnam.

Denne salat er en ægte sommersalat og smager fantastisk. Jeg lavede den forleden sammen med min veninde Julie.

Jeg har før delt en opskrift på tahin-kikærter, opskriften finder du her.


 

 SPINATSALAT (2 PERSONER) 

Salaten

2 håndfulde spinat

 

½ rødløg

feta

10 friske jordbær

30g pinjekerner

1 ½ avocado

Tahin-kikærter

1 dåse kikærter

1 spsk soya

1 spsk tahin *

lidt salt

olie til stegning

  1. Kom olie på en pande.
  2. Steg kikærterne, til de har fået lidt farve.
  3. Kom soya i og rør godt rundt. Det samme med tahin.
  4. Til sidst drysses kikærterne med en smule salt.
  5. Imens kikærterne køler af, laves salaten og pinjekernerne.
  6. Rist pinjekernerne på en tør pande, til de er gyldne.
  7. Skyl spinat og jordbær.
  8. Skær jordbær i skiver.
  9. Løg hakkes fint og avocadoen skæres i tern.
  10. Bland hele salaten og top med pinjekerner og tahin-kikærter.
  11. Velbekomme.

* Tahin er sesam-pasta/smør. Det er lavet af ristede sesamfrø, som derefter er blendet. Jeg køber altid en lys udgave, da de mørke er for bitre til min smag. Køb dem i din grønthandler eller i større supermarkeder. 

spinatsalat

 

Print Friendly

2 kommentar

  1. Kære Stinna.
    Jeg fik forleden en lignende salat hos min moster som var virkelig mums. I den var pinjekernerne også ristede, men efter du har ristet dem tilsætter du en spsk. koncentreret hyldeblomstsaft som du lader ‘koge ind’ for at ende op med en form for hyldeblomstkarameliserede pinjekerner – DÉT var virkelig lækkert. Kan sikkert også gøres med andre frø, kerner, nødder og lignende, og sikkert også med andre safter end hyldeblomst.
    Bare lige en lille tanke og et lille fif givet videre.
    Fortsæt det gode arbejde med bloggen.
    Venligst Cecilie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*