5 sunde madpakke idéer

sundmadpakke

Nu er det ved at være tid til madpakker igen. Jeg starter først på studiet sidst i august, men jeg ved at mange allerede starter i de næste par uger. Derfor vil jeg i dette indlæg og de næste par uger kommer med idéer til, hvad dælen man kan tage med på madpakke.

Jeg forsøger altid at lave en lækker madpakke, da jeg simpelthen ikke ved noget værre end en tør rugbrødsmad med ost. Selvfølgelig er det ikke altid det lykkes for mig, men jeg forsøger. Ofte laver jeg madpakke på den måde, at jeg laver ekstra af aftensmaden og tager resterne med på madpakke + lidt ekstra grønt. Derudover sørger jeg altid for at have lidt forskellige typer snacks med, da jeg ofte bliver lidt lækkersulten sidst på eftermiddagen.

Jeg har valgt ikke at angive mængder på mine madpakker, da det er fuldstændigt individuelt hvor meget man spiser på sådan en dag. Herunder linker jeg til forskellige opskrifter og vil sammen med dette komme med idéer til, hvad man ellers kunne have med.

13712703_1015534818564930_1010736920_n

Madpakke idé : bønnedeller. Én af mine favoritter på madpakken er bønnedeller. De er nemme at lave, jeg kan lave en kæmpe stak på én gang og have dem med hele ugen. Derudover kan de varieres i det uendelige, men mine yndlings er dem herover. Når je har bønnedeller med på madpakke, har jeg ofte gulerødder, agurk og en salat med til. Derudover små snacks som frugt, figenstang og mandler.

madpakkemuffins1-2

Madpakkemuffins : grove muffins med hindbær. Som en lille lækker snack om eftermiddagen, så kan jeg anbefale at lave sundere søde muffins. Hos mig kan de fungere som sen morgenmad eller snack til eftermiddagskaffen. De udgør ikke min frokost, men kan sagtens spises som en snack senere på dagen.

DSC029812

Madpakke idé : ærtedeller. En anden måde at spise bønnedeller på (denne gang ærtedeller), er at bruge dem som pålæg i en sandwich. Enten bager jeg selv mit brød (det er oftest billigst) og fylder det med ærtedeller, flødeost og grønt. Dertil ville jeg have en stor stak gulerødder og en håndfuld mandler.

DSC0054

Madpakke idé :salat med perlebyg og bolsjebeder. Som nævnt herinde før, så er jeg meget glad for fyldige salater. Det samme gælder når det kommer til madpakken, hvor det især er vigtigt at salaten mætter godt. En typisk salat er lavet med bønner, perlebyg, pesto og grønt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Madpakke idé æggemuffins. En af de første opskrifter her på bloggen, var disse æggemuffins. De er nemme at lave og kan indeholde alt det, som man lige har i køleskabet. Derudover er de især gode til at have med på madpakken, da de mætter meget. Jeg ville spise dem med gnavegrønt og muligvis lidt hummus.

Jeg håber at I kunne bruge indlægget til noget. I de næste par uger vil jeg komme med flere forslag til, hvad jeg ofte tager med i min madpakke. God studiestart / arbejdsstart!

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*