Lemonade med et twist af ingefær

lemonade2Imens jeg er på ferie, får I denne opskrift fra søde Tine. Hvis I ikke allerede ved det, så er Tine en af pigerne jeg blogger sammen med på Gymbag. Tine har skrevet et gæsteindlæg, hvor I får opskriften på en lækker lemonade:

Denne sommer vi indtil videre har haft, har jo været utrolig dejlig og varm. Om man skal beklage sig eller ej, lader jeg ligge I stedet vil jeg gerne præsentere jer for en læskende drik, som helt sikkert er perfekt når vejret viser sig fra sin varme side. Den smager af sommer og sol, er både klassisk, men har et lille twist i form af ingefær og så minder den mig om amerikanske film, hvor små børn står og sælger lemonade. Den kan laves både med eller uden brus alt efter hvad man har allermest lyst til. Ligeledes kan den altid sødes mere eller mindre, igen efter hvordan man bedst kan lide sin lemonade. Smag til undervejs og vær ikke bange for at lave dine egne justeringer.


Opskrift: 

6 citroner 

1 dl agave sirup (eller sukkersirup, hvor 1 dl sukker koges op med 1 dl vand indtil sukkeret er opløst)

1-4 cm ingefær (alt efter hvor stærk man ønsker sin lemonade)

7-10 dl vand eller danskvand

  1. Citronerne presses
  2. Ingefær presses i en hvidløgspresser eller hakkes helt fint
  3. Sirup og ingefær røres i citronsaften
  4. Saften sigtes, så ingefær-resterne fjernes
  5. Tilsæt den ønskede mængde vand/danskvand.

lemonade

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*