Den bedste cocktail – gin og tonic med hindbær og basilikum

Det er fredag og snart weekend. Min fredag skal tilbringes med de søde piger, som jeg var i Kina med sidste sommer. Vi skal have god mad og helt sikkert også vin – men måske også en lille cocktail til. Hvis du også vil nyde en skøn og sommerlig cocktail i aften, så læs med her. Jeg har nemlig sammen med søde Michelle lavet en af de bedste cocktails, som jeg har smagt! Den oser af sommer og jeg er sikker på, at den smager endnu bedre hvis den nydes en varm sommeraften.

Til denne cocktail brugte vi en gin med smag af blandede bær, men jeg er helt sikker på, at man sagtens kan bruge en almindelig gin. Vi har tilsat hindbær, limesaft og basilikum og er endt ud med en af de allerskønneste cocktails.

★ GIN OG TONIC MED HINDBÆR OG BASILIKUM (2 COCKTAILS)★

1 håndfuld hindbær (friske eller frosne)
8 basilikumblade
1 dl gin (vi brugte en med bær-smag, men du kan sikkert sagtens bruge en almindelig)
1 lille flaske tonic water
1/2 lime (saften derfra)
Isterninger

Fremgangsmåde:

  1. Skær basilikum i strimler og fordel dem i de to glas. Fordel også hindbær.
  2. Kom 1/2 dl gin i hvert glas.
  3. Mos hindbær en smule med en gaffel.
  4. Kom limesaft i begge glas, rør rundt og top glassene med tonic.
  5. Tilsæt is og gerne et par skiver lime – server med det samme!

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*