Havregryns-crunch til koldskål

havregryns-crunch

Havregryns-crunch til koldskål. Denne havregryns-crunch er lavet af fine havregryn, som er stegt i kokosolie og honning – og drysset med vanille. Da jeg sad i toget på vej hjem fra praktik i dag, fik jeg lyst til koldskål med crunch. Jeg har tidligere delt en opskrift på sukkerfri koldskål med skyr og banan herinde. Det er faktisk 3 år siden, at jeg udgav det indlæg. Sidst i indlægget skriver jeg om en koldskåls-crunch, som er (ca.) den jeg har lavet i dag.

Hvis du også har helt vild lyst til koldskål, så vil jeg gerne anbefale denne crunch. Jeg pyntede med friske hindbær, som var perfekt til den søde koldskål.

havregryns-crunch

HAVREGRYNS-CRUNCH (NOK TIL 4 PORTIONER) 

1½ dl havregryn

2 tsk kokosolie

1-2 tsk honning / sirup / andet sødende

½ tsk vanille

Fremgangsmåde:

  1. Kom kokosolie og honning på en (middel) varm pande.
  2. Når det er smeltet, kommes havregryn og vanille på.
  3. Rør godt rundt, til havregrynene er blevet gyldne.
  4. Tag det af panden og kom det på en tallerken, hvor det kan køle af.
  5. Når det er afkølet bliver det sprødt.
  6. Serveres på koldskål med friske hindbær.
  7. Velbekomme.





havregryns-crunch
koldskål

 

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*