Cookie dough kugler med kikærter

af Stinna
Cookie dough kugler med kikærter

Cookie dough kugler med kikærter. Jeg har virkelig glædet mig til at dele denne opskrift på kikærtekugler med jer, for nøj hvor smager disse cookie dough kugler altså godt. Jeg ved at mange rynker på næsen når man nævner, at der er kikærter i – men lov mig at prøve dem, for man kan ikke smage kikærterne og kuglerne smager så skønt.

Kikærtekugler

Jeg lavede disse i sidste uge og serverede dem for forskellige gæster. Ingen af dem kunne smage, at der var kikærter i (jeg undlod at fortælle det) og var vilde med smagen. Jeg har før lavet en anden kage med chokolade, appelsinskal og kikærter og da de tre ingredienser fungerer godt sammen, så skulle de også i denne opskrift.

Kage med kikærter

Disse cookie dough kugler med  kikærter og appelsinskal hverken smager eller har konsistens som kikærter. Men de giver en dejlig blød midte, som passer virkelig godt til den sprøde chokolade. De skal spises kolde og gerne med en god kop kaffe til. De er smagt til med appelsinskal, kardemomme og lidt mandelessens. Mandelessensen kan sikkert sagtens undværes, men jeg synes at de to andre skal i – for det er nemlig det der giver den fine smag. Hvis du vil prøve en anden kage med kikærter, så kan jeg også anbefale min kikærtekage.

Herunder er opskriften angivet. Jeg har skrevet at der bliver omkring 15 stk., men det er alt efter hvor store de laves. Lav dem ikke for store, de er lækrest som nogle små kugler. Til jer der er interesseret i det, så er disse kugler veganske, glutenfri og mælkefri.

Nu til opskriften på cookie dough kugler med kikærter:

Cookie dough kugler med kikærter

Lækre sundere cookie dough kugler med kikærter – gode til den søde tand eller madpakken.
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Dessert
Køkken: Sundere søde sager
Antal: 10 stk.
Forfatter: Stinna
4.34 fra 3 stemmer

Ingredienser

  • 1 stk. dåse kikærter
  • 4-5 spsk. agavesirup / honning / ahornsirup
  • 100 g mandler
  • ét lille drys salt
  • 2 spsk. peanutbutter
  • lidt kardemomme
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • skal af 1/4 øko appelsin
  • gerne lidt mandelessens
  • 50 g chokolade i dejen
  • 80g til chokolade til overtræk jeg brugte en 70% – tilsæt evt. 1 spsk.kokosolie, for en tyndere chokolade

Sådan gør du

  • Skyl kikærterne grundigt.
  • Kom mandler i en minihakker og blend det fint.
  • Tilsæt resten af ingredienserne (pånær chokolade) til minihakkeren og blend det, til det har en ensartet konsistens.
  • Tilsæt hakket mørk chokolade og rør det hele rundt.
  • Sæt dejen i køleskabet (eller gerne fryseren) i et kvarters tid.
  • Dejen kan nu trilles til kugler, som overtrækkes med smeltet chokolade.
  • Sættes på køl og spises kolde.
  • Velbekomme.

Noter

Cookie dough kuglerne skal ikke bages – og er derfor en virkelig nem snack.
Cookiedough kugler med appelsinskal og kikærter
 
Cookiedough kugler med appelsinskal og kikærter
Cookiedough kugler med appelsinskal og kikærter

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

33 Kommentarer

Louise 12. februar 2018 - 17:01

Hvor længe kan de holde sig i køleskabet?

Reply
Stinna 12. februar 2018 - 17:04

En uges tid vil jeg tro. Men herhjemme blev de spist hurtigere. Jeg tror også at de kan fryses, men så skal det være før de overtrækkes :-)

Reply
Trine Nielsen 13. december 2020 - 20:59

Fantastiske cookiedoughkugler . Dog må dine være gigantiske, hvis du kun får 10 15 stk ud af denne portion – jeg fik 80 . De blev trillet i havregrynskuglestørrelser, og var altså ikke bittesmå . Dobbeltop af vanille, mandelessens, appelsinskal og agavesirup gjorde dem mere julede efter min smag. Lækkert med hk. chokolade i dejen .
Jeg brugte foodprocessor, og det fungerede fint ☺️

Reply
Stinna 14. december 2020 - 20:11

Hvor er det dejligt at høre :-) Ha ha ja – mine må være ret store.

Reply
Sif 12. februar 2018 - 17:39

Dem må jeg prøve at lave! :)

Reply
Stinna 12. februar 2018 - 20:49

Jeg håber at du kan lide dem :-)

Reply
Helle 13. februar 2018 - 19:19

Hvor meget mandelessens kom du i? :)

Reply
Stinna 13. februar 2018 - 19:50

Ca. 1/4 tsk. :-)

Reply
Mette 13. februar 2018 - 19:21

Hej Stinna!
Hvad er mængden af kikærter?
Er det korrekt at de ikke skal moses?

Reply
Stinna 13. februar 2018 - 19:51

Hej Mette, jeg har lige skrevet det lidt tydeligere :-)
Alle ingredienserne pånær chokolade skal i minihakkeren.

Reply
Stinna 13. februar 2018 - 19:52

Og de kikærter jeg bruger, der er der ca. 240g i drænet vægt.

Reply
Lise 16. februar 2018 - 07:20

Hej.
Kan man godt bruge en blender i stedet for minihakker?

Vh Lise

Reply
Stinna 16. februar 2018 - 09:22

Hej,
det kan du godt, hvis din blender en god. Mange blendere kan ikke blende, hvis der ikke er meget væske :)

Reply
Amanda 17. februar 2018 - 20:04

Skal man bruge kogte kikærter

Reply
Stinna 18. februar 2018 - 22:25

Ja det skal man – en dåse :)

Reply
Sabrina 17. februar 2018 - 23:18

Jeg vil bare lige sige at det er den eneste sunde dessert jeg har smagt hvor jeg bare har tænkt “nøj hvor smager det godt!” var ellers ved at miste håbet for sundere desserter

Reply
Stinna 18. februar 2018 - 22:28

Ej hvor er du sød – mange mange tak for den kommentar :)

Reply
Tina Mogensen 10. oktober 2018 - 21:22

Simpelthen elsker disse kugler!! Nam…
Smeltede chocolade med appelsinsmag som jeg dyppede dem i – for søren hvor var det godt :)

Reply
Stinna 14. oktober 2018 - 07:39

Det er jeg glad for at høre. Jeg må også prøve med appelsin-chokolade næste gang :-)

Reply
Signe 9. november 2018 - 05:27

Jeg skal helt sikkert prøve og lave dem her, er vild med det sundere valg af snacks..
Har du prøvet og lave de sundere guld karameller med dadler og sukkerfri mørk chokolade?? De er altså også bare lækre

Reply
Stinna 9. november 2018 - 20:03

Det har jeg aldrig prøvet – det må jeg snart prøve! :-) Er det bare dadler og chokolade?

Reply
Malene 2. januar 2019 - 20:32

Kan man bruge kokosolie i stedet for sirup?

Reply
Stinna 3. januar 2019 - 21:59

Hej Malene, det tror jeg desværre ikke. Sirup er med til at binde det lidt sammen. Men måske kokosolie og så nogle dadler? Lad mig endelig høre, hvis du får det afprøvet :)

Reply
Lotte 17. december 2019 - 16:07

Lyder super lækkert! Tror du det er muligt at erstatte pernutbutter med noget andet, og evt hvad?

Reply
Stinna 17. december 2019 - 21:54

Mange tak :-) jeg ville bruge en anden type nøddesmør – måske mandelsmør?

Reply
Mia Westergaard 17. december 2019 - 20:11

Bruger du mandler som de er eller smutter du dem?

Reply
Stinna 17. december 2019 - 21:54

Jeg bruger dem bare som de er :-)

Reply
Mette 3. februar 2021 - 22:18

Skal man ikke koge kikærter på dåse/karton? Det synes jeg at jeg har læst et sted

Reply
Stinna 3. februar 2021 - 22:23

Kikærter på dåse er klar til brug :-) Så de skal ikke koges.

Reply
Nancy Hansen 21. januar 2022 - 16:13

Kan man bruge kokosmel i sted for chokolade

Reply
Stinna 24. januar 2022 - 09:25

Hej, det har jeg desværre ikke forsøgt :-)

Reply
Tina 27. oktober 2022 - 09:53

4 stars
De er fantastiske. De smagte dog bedst dagen efter i stedet for blot 2 timer efter.
Jeg synes, det blev lidt bøvlet fordi alle ingredienserne ikke kan være i min OBH minihakker på en gang.
Men de er nu blevet super lækre alligevel. Tak for alle dine fantastiske opskrifter.

Reply
Stinna 28. oktober 2022 - 12:18

Tak og dejligt at opskriften kunne bruges :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.