Små chokolademousse desserter med chiafrø

chokolademousse-dessert-5

Da jeg i forrige weekend var på besøg hos min moster, brugte vi dagen i køkkenet. Vi startede med at lave den lækre Citronmoussekage med nøddebund, men da den hurtigt var lavet, besluttede vi os for at lave disse små søde chokolademousse desserter.

Som før nævnt, så tåler min moster ikke gluten og mælk. Derfor skal vi være ekstra kreative, når vi bager sammen. Disse små desserter er lavet med chokolade og hasselnøddemælk. Mælken kan sikkert sagtens erstattes af andet, men smagen af hasselnødder passer skønt til den mørke chokolade. For at lave moussen tyk, har vi brugt chiafrø. Præcis som når man laver chiagrød. Bunden er en raw nøddebund.

De små chiafrø giver moussen lidt knas, hvilket jeg bestemt ikke synes gør noget. Jeg ved at flere ikke er til chiafrø, men her bidrager de altså til en lækker konsistens!

chokolademousse-dessert-7

★CHOKOLADEMOUSSE DESSERTER ( 6 STK) ★

bund

10 dadler (dem fra æske)

100g hasselnødder

lidt salt

1 tsk kokosolie

mousse

3 dl hasselnøddemælk (købes i helsekostbutikker eller i større supermarkeder)

90g mørk chokolade

3 spsk chiafrø

topping

1 lille håndfuld mandler

strimler af økologisk citronskal

Fremgangsmåde:

  1. Først laves bunden.
  2. Rist hasselnødder i en ovn ved 200 grader varmluft. Når de er gyldne, er de færdige.
  3. Skallen/hinden fjernes på hasselnødderne med hænderne.
  4. Hak hasselnødder og dadler i en minihakker. Hasselnødderne skal være lidt grove, så der er bid i bunden. Tilsæt kokosolie og salt.
  5. Kom det i små glas. Sæt dem til side.
  6. Nu laves moussen.
  7. Kom hasselnøddemælk og chokolade i en gryde. Varm det langsomt op, til chokoladen smeltes.
  8. Sæt gryden til side. Når det er kølet lidt af (skal være lunkent) tilsættes chiafrø. Rør godt rundt.
  9. Lad det køle af en smule. Tilsæt det herefter i de små glas.
  10. Sættes på køl. Når moussen er helt kold, er desserten færdig.
  11. Toppes med lidt ristede mandler og strimler af citronskal.
  12. Velbekomme!

chokolademousse-dessertchokolademousse-dessert-2chokolademousse-dessert-3chokolademousse-dessert-4chokolademousse-dessert-8




Print Friendly

2 kommentar

  1. Nøj, hvor ser de lækre ud!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*