Sundere rabarbermuffins

sundere rabarbermuffins

Selvom det endnu ikke er blevet rigtig rabarbersæson,  fik jeg alligevel lyst til at bage med rabarber. Heldigvis havde mit lokale supermarked dem til blot 20kr. Jeg er helt vild med kombinationen af de lidt syrlige rabarber og vanille, så derfor besluttede jeg mig for at bage disse små sundere rabarbermuffins.

I morgen starter min eksamensperiode. Selvom jeg efterhånden har været til en del eksaminer på sygeplejerskeuddannelsen, så synes jeg aldrig det er specielt rart. Disse muffins skal derfor bages igen i weekenden, for at (forhåbentligt) fejre, at den ene eksamen er ovre i morgen.
sundere rabarbermuffins

★ SUNDERE RABARBERMUFFINS (6 MUFFINS) ★

2 æg

2 spsk kokosolie, smeltet

2 dl havregryn

1/2 tsk vanillepulver (ikke vanillesukker)

lidt salt

1 dl mælk

50 g frisk rabarber, skåret i små skiver

50g æble, skåret i tern

1 tsk bagepulver

1 spsk honning (mere hvis dine rabarber er meget sure!)

Fremgangsmåde:

  • Kom havregryn i en minihakker og blend det til mel.
  • Bland havremelet, æg, kokosolie, vanillepulver, salt, mælk, bagepulver og honning sammen.
  • Bland æble og rabarber i.
  • Kom dejen i muffinsforme. Jeg bager altid i silikoneforme.
  • Jeg valgte at komme små stykker rararber i toppen af mine muffins, for at pynte dem lidt.
  • Bages ved 200g varmluft i ca. 30 min, eller til de er gyldne.
  • Velbekomme!

sundere rabarbermuffinssundere rabarbermuffinssundere rabarbermuffins





Print Friendly

3 kommentar

  1. De må prøves! Eneste ulempe er at jeg bor i Spanien og endnu ikke har set friske rabarber, så må finde nogle på frost.

    I øvrigt, din banankage uden mel og sukker er et kæmpe hit herhjemme både hos børn og voksne, så jeg er nødt til at bage den ofte :)

    • Hej Jannie, jeg håer du kan finde dem friske på et tidspunkt – de er nu de bedste :-) Men heldige dig at bo i Spanien, herhjemme regner det hele tiden.
      Hvor skønt at I kan bruge min opskrift. God weekend!

  2. Pingback: Sundere jordbær-rabarber crumble - skøn sommerkage

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*