Små sunde kokostoppe / kokoskager

af Stinna

kokostoppe

Uhm. Som lille var bounty og kokostoppe det bedste jeg kunne smovse i. I dag er jeg stadig helt pjattet med kokos (og æbler!), så derfor bager jeg ofte søde sager med kokos. Kokos smager fantastisk med chokolade til, så derfor er disse kokoskager dyppet i chokolade.

Jeg vil ikke kalde disse kokoskager for kokos makroner, da jeg ikke helt synes at de smager som de oversøde kager fra bageren. Men de smager virkelig skønt og blev hurtigt spist herhjemme! Så mangler du en sød søndags-snack, så kast dig endelig ud i disse. Kom mere honning i, hvis du ønsker dem ekstra søde.

Jeg har gang i et lille projekt ved siden af bloggen, som jeg virkelig glæder mig til at dele med jer. Jeg har derfor brugt min søndag formiddag med at lege med opskrifter, men I må vente lidt endnu :-)

 


 SMÅ SUNDE KOKOSTOPPE / KOKOSKAGER  

2 æg

1 banan

Flydende stevia eller 2-3 spsk honning (fast honning eller agavesirup)

100g kokos – jeg har hørt, at nogle af jer oplever at dejen bliver for flydende. Juster eventuelt mængden af kokos.

100g mørk chokolade

  1. Blend banan.
  2. Kom kokos, æg, banan og sødning i en skål og rør godt sammen.
  3. Form til små kugler.
  4. Bages i 15 minutter ved 200g varmluft.
  5. Overtrækkes med chokolade og sættes på køl.
  6. Velbekomme :-)

kokostoppe-3 kokostoppe-2

 

30 Kommentarer

Rikke 28. september 2014 - 15:57

Jubii… dem har jeg ventet på :0)
Jeg tror jeg vil piske hviderne stive og vende dem i, for at se om jeg kan få dem lidt luftige.

Reply
Stinna 28. september 2014 - 16:13

God idé! Skriv endelig hvordan de bliver :-) God søndag!

Reply
Nina 28. august 2020 - 18:42

HM, her 6 år senere vil jeg ikke anbefale det. De blev meget porøse

Reply
Stinna 28. august 2020 - 20:17

Øv at det ikke fungerede :-/

Reply
Mette 28. september 2014 - 16:27

mums, hvor ser de bare lækker ud, de skal helt klart prøves næste weekend

Reply
Stinna 29. september 2014 - 13:25

Tak skal du have! De smager også skønt! :-)

Reply
Jasmin 29. september 2014 - 12:28

Hi Stinna,

these cookies look just perfect to munch with a cop of coffee, and I like your whole blog also, so I will be visiting it in the future for sure :)
I just have one question – uder a term coconut, do you mean shredded coconut?

Reply
Stinna 29. september 2014 - 16:06

Hello Jasmin! Thank you for your sweet comment! I always use shredded coconut in my recipe :-)

Reply
Kate Røge Falk 29. september 2014 - 14:31

Nam, nam – de ser lækre ud! :) Du er altid så opfindsom med opskrifter – og må ærligt sige, at du altid er den blog, jeg går til først, når jeg lige står og mangler en god opskrift ;)

Vil bare gerne vide, hvor mange kugler du cirka former massen til – mere ift. bagetiden? :)

Reply
Stinna 29. september 2014 - 16:03

Mange tak for den søde kommentar, den blev jeg virkelig glad for! Dejligt at du kan bruge mine opskrifter, bliver så glad når andre kan lide mine idéer.
Jeg mener at der er til 10 kugler :-)

Reply
Anne-Marie 30. september 2014 - 11:57

Mhh. De ser godt nok lækre ud…plejer at lave en lille semisund kage til bagedysten. De her skal prøves, ved bare ikke om jeg kan vente til imorgen.

Kh.
Anne-Marie

Reply
Stinna 30. september 2014 - 20:34

Tak skal du have! Fik du afprøvet dem :-)?

Reply
jeanette petersen 13. november 2014 - 15:14

hej j min mand er vild med din blog med hensyn til de kokoskager så synes vi det er meget flydende og vi har brugt honing hvorfor skal det være flydende?hilsen jeanette

Reply
Stinna 13. november 2014 - 19:37

Hej :-)
Mange tak skal du have.
Det lyder underligt at de var flydende. Jeg har ikke oplevet at de er flydende? Men har rettet i opskriften og skriver nu, at det nok skal være en fast-honning. Håber det gik alligevel!

Reply
Anne-Marie 15. marts 2015 - 18:00

Pinligt, det er først nu jeg har fået prøvet dem. Børnene er ikke så begejstrede, som de er for dem jeg har lavet før, hvor der er lidt sukker og marcipan i. Det er nok meget konsistensen, fordi de også er bløde udenpå. Jeg vil nok droppe sødemidlet og prøve med kokossukker en anden gang.

Kh.
Anne-Marie

Reply
Stinna 16. marts 2015 - 16:46

Det er da helt ok :-) En skam at de ikke faldt i børnenes smag! Men ok – de kan nok ikke hamle op med varianten med marcipan og sukker ;-)

Reply
Maja 2. oktober 2014 - 15:52

Mums, de ser jo slet ikke dårlige ud! Hvor meget flydende stevia vil du mene, der skal i? Er simpelthen vild med din blog! :-)

Reply
Stinna 6. oktober 2014 - 18:20

Hvor er du sød – mange tak for din kommentar :-)
Jeg mener jeg kom 10 dråber sweet drops i :-)

Reply
Jesper 22. november 2014 - 16:49

Skal lige høre om det skal være 2 hele æg eller bare hviden..?? Synes nemlig mit også blev meget flydende. Har brugt “fast” honning. Lavede dog dobbelt portion, så alt blev bare x 2. Det er der vel ikk noget i vejen med??

Reply
Stinna 22. november 2014 - 16:53

Det er hele æg. Jeg må hellere lige forsøge at lave dem igen snarest, så jeg kan se om mit også bliver flydende. Jeg synes nærmere at min dej var tør. Jeg håber dog det blev spist alligevel og at du eventuelt bare tilsatte mere kokos? :-)

Reply
Jesper 22. november 2014 - 17:16

Kom lidt mere honning og kokus i så blev det lidt mere fast :)

Reply
Sabine 4. marts 2015 - 21:02

Man kan også lave dem med dadler, så bliver de også søde naturligt☺️ Og de smager bare som dem fra bageren!

Reply
Stinna 5. marts 2015 - 16:10

God idé med dadler :-)

Reply
Sine 19. maj 2016 - 20:06

Hej Stina
Tror du man kan erstatte bananen med noget andet ? Måske et ekstra æg ? :)

Reply
Stinna 19. maj 2016 - 20:35

Hej Sine,
det ved jeg desværre ikke, da jeg ikke har forsøgt. Banan bidrager jo både til konsistens og sødme – måske dadler?

Reply
Bjarne 17. december 2020 - 09:13

Min erfaring med denne opskrift er at der skal ekstra kokosmel i, men lad være med at hælde for meget kokosmel i når de 100 g. er kommet i.
Jeg bruger to meget modne bananer – de må gerne være nærmest sorte uden på men faste inden i.
Har droppet sødemidler af alle arter fordi den overmodne bananer sørge for sødme.
Jeg har serveret dem for mange forskellige mennesker og det eneste negative jeg har hørt er at jeg skulle have bagt mange flere fordi man kan spise dem med meget god samvittighed.
Undskyld at jeg har rettet i din eller fine opskrift, men tak for inspiration

Reply
Stinna 17. december 2020 - 14:15

Dejligt med dine erfaringer og skønt at du kan bruge opskriften :-) Tips og tricks er altid velkomne. Så dejligt at dine gæster også kan lide dem.

Reply
Bjarne 17. december 2020 - 09:16

Glemte at sige at jeg lader dejen “hvile” ca. fem minutter inden toppene sættes på bagepladen. På den måde når kokosmel at suge banan/æg til sig og ikke virker for flydende så man kommer for meget kokosmel i.

Reply
Helle Münsberg 25. februar 2021 - 20:38

De er fantastiske ! Men krævede noget mere kokos – præcis som du skriver

Reply
Stinna 25. februar 2021 - 22:43

Dejligt at opskriften kunne bruges :-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.