Bananmuffins med chokolade

sunde bananmuffins

Da jeg i efteråret var med i en artikel i Woman angående mit forhold til sukker, havde jeg bagt disse sundere bananmuffins med chokolade. Opskriften blev delt på Womans hjemmeside, men nu vil jeg også dele den med jer her på bloggen.

Disse bananmuffins er altid et hit hos mine gæster – selv sukkergrise er vilde med dem. De indeholder kun ingredienser du kan få i ethvert supermarked og de er nemme at lave. Så hvis du mangler en idé til en lille kage til weekenden, så kan jeg anbefale disse.

Kombinationen af banan og chokolade er virkelig lækker. Faktisk er det ofte den kombination jeg ender med, når jeg skal bage kage. Hvis du hellere vil bage én stor banankage, så finder du en opskrift her. Faktisk er min banankage bloggens mest populære opskrift og det forstår jeg godt, for den er virkelig god!


 BANANMUFFINS MED CHOKOLADE (10 STK) 

15 dadler (dem, der ligger i en papæske)

3 æg

½ tsk. vanillepulver

2 dl havremel * (kan fås i en glutenfri variant)

250 g banan

2 spsk. smeltet kokosolie

Lidt salt

100 g mandler

60 g mørk chokolade (gerne 85% eller derover)

Til pynt: Bananskiver og kokos 

*Havremel kan man lave selv, ved at blende havregryn til mel.

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Hak/blend mandlerne til mel.
  3. Blend dadlerne.
  4. Mos bananerne godt – gerne i en minihakker.
  5. Bland mandler, dadler, banan, æg, salt, vanillepulver og kokosolie sammen. Kom havremel i. Hvis du ikke har havremel, så tag havregryn, og blend dem fint til havremel.
  6. Hak chokoladen groft, og rør den i.
  7. Kom dejen i muffinsforme – brug gerne silikoneforme, så den ikke hænger fast.
  8. Bages i 15-20 minutter, eller til de er gyldne.
  9. Pynt med banan og kokos.
  10. Velbekomme.

 

sunde bananmuffinssunde bananmuffins

 

Print Friendly

7 kommentar

  1. Hej, jeg ligger kun inde med en dadel masse, så hvor meget vil du skyde på at jeg skal bruge i gram svarende til de 15 dadler? Og super blog forøvrigt

  2. De lyder virkelig gode, smukke!

  3. Charlotte

    Det er de bedste muffins jeg har fået, det er virkelig gode! Tak for opskriften :)

  4. Pingback: Sunde chokolademuffins (glutenfri og laktosefri)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*