Sund chokoladekage uden mel og sukker

sund-chokoladekage

Jeg har allerede en lækker og sund chokoladekage her på bloggen, men jeg har prøvet at lave den i en anden variant, hvor der ikke er specielle ingredienser i – som f.eks kakaosmør. Denne kage er, som næsten alle chokoladekager, bedre dagen efter. Så bag den aftenen inden du får gæster og sæt den i køleskabet.

Jeg får mange spørgsmål herinde om, hvor mange kalorier min mad indeholder. Jeg tæller ikke kalorier og kommer heller ikke til det. I mine øjne er denne kage en sundere chokoladekage, da den ikke indeholder store mængder sukker :-)

Jeg har fødselsdag i weekenden og er igang med at planlægge, hvad vi skal spise. Lørdag aften får jeg nemlig mine skønne veninder på besøg til lækker mad. Hvis jeg når det, så skal jeg nok tage lidt billeder af maden :-) Jeg håber I får en skøn weekend!


 SUND CHOKOLADEKAGE 

2 æg

100g hasselnødder

15 tørrede dadler

1 vanillestang

3 spsk kakao

25g fedtstof (kokosolie, smør)

1 stærkt espressoshot (evt. en anden type stærk kaffe)

100g mørk chokolade (50 af disse er til overtræk) *

¼ tsk salt

  1. Hak hasselnødderne til mel.
  2. Blend hasselnødder, smeltet fedtstof, vanille, kakao, salt, 50g hakket mørk chokolade, æg, kaffe og fintblendede dadler sammen.
  3. Bages i en lille form (min var 10 x 25) ved 180g i en forvarmet ovn i 30 minutter.
  4. Når kagen kommer ud af ovnen, kommes 50g chokolade ovenpå den varme kage, så chokoladen smelter.

* Køb en chokolade uden sukker, for at få en helt sukkerfri kage.

sund-chokoladekage1 healthy-chocolatecake

 

Print Friendly

8 kommentar

  1. Til dem der gerne vil kende kalorietallet, kan man indtaste opskrifter på vores side; opskriftsamleren.dk
    Og automatisk få næringsberegningen. Man kan også få beregning af alt hvad man spiser i løbet af en dag.
    Dette overblik kan også bruges ved intolerancer, hvor det kan være en hjælp til at afdække hvad man reagerer på. Og det er gratis at benytte.

    Kh.
    Anne-Marie

  2. Det lyder liiiiige som en kage for mig. tak for inspiration!

  3. Alberte Olivia Bank

    Hej Stinna
    Lækker kage – blot – hvis nu man skal være kreativ på chokoladen (det er både svært og dyrt at fremskaffe mørk chokolade UDEN spor af mælk) hvordan ville du så dosere alm kakaopulver og evt. lidt flere dadler? Evt. honning eller palmesukker?
    Mvh
    Alberte

    • Hej :-) Tak skal du have! Har du prøvet at lave raw chokolade selv? Der skal kakaosmør til, men det smager som chokolade! Jeg har desværre ikke prøvet at lave glasur af dadler og kakao. Men prøv evt. med lidt kokosolie i? skriv gerne hvordan det bliver :-)

  4. Kan man få for mange opskrifter på chokoladekage? Nej vel… Dejligt med en der ikke kræver ingredienser, som man kun kan få i specialbutikker – vores lokale Helsam lukkede desværre :0( men man kan købe ind til denne kage i Brugsen :0)

  5. Kan man bruge daddel pure ?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*