Peanutbutter-chokolade bananbrød

Peanutbutter-chokolade bananbrød

Sødt peanutbutter-chokolade bananbrød. Lækkert brød med peanutbutter, chokolade og sødet med banan. Smager skønt lunt med smør på.

I dag har jeg haft en veninde på besøg til eftermiddagskaffe. Da mit køleskab var lidt små tomt efter min tur til Kina, skyndte jeg mig i dag ned og handle ind til lidt lækker til kaffe. Valget blev at bage et peanutbutter-chokolade bananbrød, da jeg har en stor bøtte peanutbutter jeg snart skal have spist.

Brødet minder om dette Groft bananbrød – men denne gang har jeg så valgt at tilsætte peanutbutter, som virkelig smager skønt sammen med de andre ingredienser. Brødet er lavet af groft mel, men er ikke glutenfrit. Jeg spiser ikke længere glutenfrit, men sørger for at spise fuldkorn, når jeg spiser brød.

Jeg skyndte mig at tage et par billeder af brødet, inden vi spiste det lunt med smør på – og selvfølgelig en god kop kaffe. På instagram var der mange af jer der har spurgt om opskriften, så den får I selvfølgelig lige her.

Peanutbutter-chokolade bananbrød

★ PEANUTBUTTER-CHOKOLADE BANANBRØD ( 1 BRØD)  

4 dl mel (3 dl grahamsmel, 1 dl fuldkornshvede)

100g mørk chokolade (70-85%), grofthakket

3 små bananer (200g)

10 dadler (de bløde fra æske, husk at fjerne sten)

1 dl peanutbutter

1 tsk bagepulver

2 æg

2 tsk kanel

2 dl mandelmælk ( eller anden type mælk)

lidt salt

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 175g (ikke varmluft)
  2. Blend bananer, dadler og peanutbutter sammen og kom dette i en skål.
  3. Kom æg, mælk, kanel og bagepulver i skålen og rør rundt.
  4. Tilsæt hakket mørk chokolade.
  5. Tilsæt mel og rør det godt rundt.
  6. Dejen kommes i en form beklædt med bagepapir.
  7. Bages i ca. 40 minutter – hold øje med den, der er forskel på ovne!
  8. Lad brødet køle af inden det skæres – eller er det svært at skære.
  9. Spises med smør på.

Peanutbutter-chokolade bananbrød
Peanutbutter-chokolade bananbrød

Print Friendly

8 kommentar

  1. Linda Ringgaard

    Hej Stinna

    Hvis nu kagen skal være glutenfri hvad slags mel ville du så bruge.

    Hilsen Linda

  2. Hej Stinna. Har du ikk glemt at skrive hvornår mælken skulle i? Synes dejen var lidt mærkelig af en kagedej, og det var først, da jeg havde bagt den, at jeg opdagede at der skulle ha været mælk i. Super ærgerligt!
    Hilsen Louise.

  3. Det ser så lækkert ud! Ville det være muligt at lave brødet uden dadler? Og skal/kan jeg i så fald bruge noget andet i stedet?

  4. Jeg er SÅ vild med det her brød! Det er det absolut bedste bananbrød jeg har smagt :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*