Malous sundere bananmuffins (børnevenlige muffins)

af Stinna
sundere bananmuffins

Sundere bananmuffins. Jeg er så heldig at være moster til den sødeste lille 6-årige pige og endda så heldig, at hun er vild med at bage med mig i køkkenet. I går kom hun hjem til mig direkte efter skole og vi skulle lave falafler fra kogebogen. Da de hurtigt var lavet (og spist!) og vi gerne ville lave lidt mere i køkkenet, fandt vi på at vi skulle bage muffins og min niece bestemte (næsten) hvad der skulle i. Sådan blev disse bananmuffins til, som er lavet uden nødder, men istedet med havregryn, banan og et drys kanel. Vi har pyntet dem med chokolade, frysetørrede hindbær og guld-støv.

De fine muffins blev godkendt og jeg har valgt at kalde dem for børnevenlige, da jeg vil mene at de er milde og søde i smagen og så kan de pyntes ligesom man ønsker. Vi bagte dem i en silikoneform, for så er de nemmere at få ud af formen – ellers kunne det være fint med nogle farverige papirforme. Hvis du leder efter andre opskrifter med banan, så prøv også mine bananpandekager.

Malous sundere bananmuffins (børnevenlige muffins)

Sundere og børnevenlige muffins.
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid20 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 6 stk.
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 2 stk. æg
  • 2 stk. bananer
  • 1/2 tsk. stødt kanel
  • ét drys salt
  • 1-1,5 dl mælk vi brugte mandelmælk
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 2-3 dl havregryn vi brugte glutenfri
  • 50 g smør eller kokosolie
  • 4 spsk. agavesirup eller honning
  • 50 g mørk chokolade

topping:

  • 50 g mørk chokolade
  • frysetørrede hindbær
  • guld-flager

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • I en blender kommes alle ingredienserne i til kagen, pånær den mørke chokolade.
  • Juster med mælk og havregryn, så dejen har en tyk, men stadig flydende, konsistens.
  • Hak chokoladen groft og tilsæt den til dejen. Rør rundt.
  • Kom dejen i muffinsforme (vi brugte en silikoneform) og bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft, i ca. 20 minutter. Hold øje med dem – der er forskel på ovne og især forskel på muffinsforme.
  • Når kagerne er gyldne, er de færdige.
  • Tag dem ud af ovnen og kom lidt mørk chokolade på toppen, som så smelter på den varme kage.
  • Pynt kagerne og spis dem når de er kølet af.
  • Velbekomme!

Noter

Du kan erstatte mørk chokolade med mælkechokolade for en endnu mere børnevenlig version.
sundere bananmuffins
sundere bananmuffins

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

10 Kommentarer

Panilla 22. maj 2017 - 17:46

De ser lækre ud! :-)
Har du erfaring med om de kan fryses ned inden brug?

Venlig hilsen
Panilla

Reply
Stinna 23. maj 2017 - 09:31

Hej Panilla,
det tror jeg sagtens at de kan :-) Måske chokoladen på toppen dog ikke har så godt af en tur på frys – så jeg ville vente med at overtrække dem.

Reply
Jeanette 18. februar 2019 - 18:57

skal de opbevares i køleskabet bagefter? :)

Reply
Stinna 19. februar 2019 - 10:47

Jeps det plejer jeg :-)

Reply
Anne-Sophie 6. februar 2022 - 12:17

Skal der ikke bagepulver i?

Reply
Stinna 6. februar 2022 - 17:34

Nej det behøver der ikke :-) Du kan dog sagtens tilføje 1 tsk.

Reply
Michelle 15. april 2019 - 08:54

Hej
Hvis man ikke har nogen muffins form kan man så bruge en rundkageform?
På forhånd tak
Mvh
Michelle

Reply
Stinna 15. april 2019 - 18:50

Hej Michelle, det har jeg desværre ikke forsøgt mig med :-) Mange hilsner Stinna

Reply
Anja 6. maj 2019 - 14:46

Hej

Kan jeg putte kakao i så det bliver chokolade banan muffins? :-)

Reply
Stinna 7. maj 2019 - 18:14

Hej Anja. Det har jeg ikke forsøgt, men det tror jeg sagtens :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.