Kage med kikærter, appelsin og mørk chokolade

af Stinna

Kage med kikærter

Reklame for Bonduelle.

Skøn appelsinkage bagt med kikærter. Jeg har teamet op med Bonduelle, som har udfordret mig til at bruge deres produkter i en opskrift. Nu spiser jeg jo en hel del bønner og kikærter til hverdag, så jeg synes at jeg ville eksperimentere lidt mere end jeg plejer og endte ud med at ville bage en sundere kage med kikærter. Jeg har tidligere bagt en brownie med bønner, så hvorfor skulle det ikke kunne fungere med kikærter i en kage.

Kikærterne jeg har brugt er fra dåse. De er nemme at bruge, da kikærterne hverken skal koges eller udblødes inden brug og man kan derfor bage denne kage, lidt når man får lyst – det passer mig fint! De er uden tilsat lage, som gør dem ekstra sprøde.

Kagen er bagt med appelsin, chokolade, kanel og selvfølgelig kikærter. Min kæreste kom hjem midt i kagebagningen og kunne slet ikke forstå, at jeg kunne finde på at komme kikærter i en kage. Min kæreste er ikke normalt ikke pjattet med alle mine kikærter, men denne kage spiste han halvdelen af inden den nåede at køle af – så kunne han vidst godt lide kikærter alligevel. De smager nemlig ikke igennem, men giver kagen en kompakt konsistens, som nok mest minder om en mazarinkage. Den er tung og kompakt og jeg tænker, at en kugle is vil gøre sig godt hertil. Så hvis du også rynker på næsen ved at tænke på kikærter i en kage, så prøv lige alligevel! Det kan jo være at du bliver ligeså begejstret som min kæreste.

Hvis du er nysgerrig på flere opskrifter med bønner, så besøg Bonduelles hjemmeside. 

Kage med kikærter, appelsin og chokolade

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid40 minutter
Ret: Bagværk
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 1 dåse Bonduelle kikærter 265g kikærter
  • 14 stk. dadler dem fra papæske
  • 2 tsk. kanel
  • 1 stk. æg
  • saft + skal af 1 økologisk appelsin
  • 75 g smør eller kokosolie
  • 1/2 tsk salt
  • 3 dl mælk
  • 100 g havregryn
  • 100 g mel rismel, speltmel eller andet med fin struktur
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Skyl kikærter godt.
  • Smelt smøret i en gryde.
  • Blend kikærter dadler, kanel, appelsin skal og saft, smør, æg, salt, mælk, havregryn, mel og bagepulver sammen.
  • Hak 50g chokolade groft.
  • Rør det i dejen.
  • Kom dejen i en form beklædt med bagepapir. Min form var 15 x 20cm.
  • Bages ved 175 grader (ikke varmluft) i ca. 40 minutter.
  • Når kagen er færdig, tages den ud af ovnen og der kommes 50g mørk chokolade på, som så smelter.
  • Kagen er bedst kold og min kæreste synes den er allerbedst efter en nat på køl.
  • Velbekomme!

kage med kikærter


kage med kikærter kage med kikærter

60 Kommentarer

Laura 23. september 2016 - 13:34

Åh, hvor ser det lækkert ud! Og jeg er vild med svampede kager (herunder brownies og mazarin), så mon ikke den vil falde i god jord, haha. Skal helt klart bages i weekenden :)

Reply
Stinna 23. september 2016 - 21:44

God idé! Lad mig endelig vide hvordan kagen bliver :-)

Reply
Christine Bonde 23. september 2016 - 18:52

Ejjj, hvor bliver jeg kagesulten nu!

Reply
Stinna 23. september 2016 - 21:45

Ha ha perfekt – det var også meningen :-D

Reply
Pernille Karlsen 24. september 2016 - 13:11

Uhhmm, den ser så skøn ud! Det bliver jeg simpelthen nødt til at afprøve – det lyder alt for lækkert

Reply
Stinna 25. september 2016 - 09:24

Mange tak ! :-)

Reply
Jimmi 24. september 2016 - 20:12

Det er helt gak-gak.

Det skal prøves :-)

Reply
Stinna 25. september 2016 - 09:25

Tak – ja den skal prøves :-)

Reply
Amanda Høg 8. oktober 2016 - 15:06

Virkelig lækkert. Har netop lige sat kagen i ovnen, men har faktisk lidt i tvivl omkring hævningen? :-)

Reply
Stinna 9. oktober 2016 - 08:40

Hej – lækkert med kagen! Kagen skal ikke hæve :-)

Reply
Anna 14. oktober 2016 - 13:21

Hold nu op, hvor ser den kage god ud og lyder mega lækker Stinna!
God weekend :-)
Kh Anna

Reply
Stinna 15. oktober 2016 - 19:10

Mange tak – god weekend til dig også :-)

Reply
Ann 14. oktober 2016 - 21:39

Kan man bruge kikærtemel istedet for kikærter på dåse? Ser lækker ud ..

Reply
Stinna 15. oktober 2016 - 19:10

Det tror jeg desværre ikke at man kan :-)

Reply
Emilie 7. oktober 2020 - 17:47

Hej! Kan man bytte appelsin ud med citron? :)

Reply
Stinna 7. oktober 2020 - 19:17

Hej, det har jeg ikke forsøgt. Men mon ikke :-)

Reply
Malene OM 16. oktober 2016 - 08:09

Har netop lavet den med revet æble (2) og ingefær istedet for appelsin og kanel. Såååååå lækker!
Tak for dejlig inspiration

Reply
Stinna 16. oktober 2016 - 08:36

Det lyder virkelig også lækkert – dejligt at du kunne bruge min opskrift :-)

Reply
Jeanett 17. oktober 2016 - 15:56

Jeg skal lave denne kage i morgen! Kan jeg bruge alm. hvedemel i stedet for rismel? :-)

Reply
Stinna 17. oktober 2016 - 15:57

Hej , det tror jeg sagtens :-) Jeg håber du kan lide kagen.

Reply
Jeanett 19. oktober 2016 - 17:39

NØJ, den blev god!! Bagte den med smør, da jeg ville være sikker på, at min familie ville kunne lide den! Næste gang vil jeg prøve med kokosolie. Tak for en super opskrift! :-)

Reply
Stinna 19. oktober 2016 - 20:07

Hvor skønt at du kunne lide den :-) Smør lyder nu virkelig også lækkert!

Reply
Nadia 18. oktober 2016 - 22:08

Mums! Ved du hvor mange dage, den kan holde sig på køl?

Reply
Stinna 19. oktober 2016 - 07:48

Det ved jeg desværre ikke – men ihvertfald sagtens nogle dage. Her blev det hele spist i løbet af 1 dag :-)

Reply
Maria 20. oktober 2016 - 19:07

Hej Stinna.
Lækker kage!
Ved du om man kan bruge mandelmel i stedet for rismel?

Reply
Stinna 21. oktober 2016 - 09:32

Hej, det ved jeg desværre ikke :-)

Reply
Selina 1. november 2016 - 19:26

Den opskrift ser så lækker ud! Kan opskriften mon laves vegansk? :)

Reply
Stinna 1. november 2016 - 20:15

Tak skal du have :-) Det tror jeg godt, men jeg har ikke lige forsøgt. Det kan være jeg forsøger en anden dag.

Reply
Tina 6. november 2016 - 00:27

Er det meningen at konsistensen er som et studenterbrød, altså dejagtig? Gav den noget længere end opskriften og er i tvivl om den skal være sådan eller om den skulle have været bagt længere.

Reply
Stinna 6. november 2016 - 09:41

Den skal være godt kompakt og lidt klistret – så tror du har lavet den rigtigt :-)

Reply
Ellen 1. december 2016 - 19:14

Den ser god ud! Tror du quinoa mel kan bruges?

Reply
Stinna 2. december 2016 - 12:04

Det tror jeg godt, men jeg har aldrig forsøgt :-)

Reply
Iben 19. januar 2017 - 10:43

Hej,

Mon man bare kan bruge hvedemel, eller duer det ikke?

Reply
Stinna 19. januar 2017 - 21:45

Hej, det ved jeg desværre ikke :-) Men det tror jeg sagtens!

Reply
Mia 5. marts 2017 - 10:59

Åh – det er den BEDSTE glutenfri kage jeg har smagt lææænge. Tusind tak for inspirationen – den blev så lækker den kage! Bestemt ikke sidste gang den skal bages.

Reply
Stinna 5. marts 2017 - 11:55

Ej hvor skønt og tusind tak for din tilbagemelding og søde ord! :-) Dejligt at du kunne bruge opskriften :-)

Reply
Lisa Mie 3. juni 2020 - 07:58

Den er VIRKELIG lækker! :-) Lavede den for første gang og serverede for vores gæster her i pinsen, og de var også vilde med den – både børn og voksne. INGEN kunne smage kikærterne, og var meget overraskede, da jeg fortalte hvad kagen egentlig bestod af. En kage der bliver bact mange gange fremover herhjemme. :-)

Reply
Stinna 4. juni 2020 - 11:12

Ej hvor dejligt at høre, mange tak :-) Dejligt at dine gæster også kunne lide kagen.

Reply
Jeanette Lysholm Nielsen 25. marts 2017 - 12:21

Okay! Den opskrift var jeg godt nok aldrig selv kommet på, men hvor er den genial! Også passer den perfekt sammen med hyggelæsning af ebogen direktørens sekretærer! Så bliver det altså ikke bedre! Tak for de fantasifulde opskrifter – og bliv endelig ved med at komme med nye :)

Reply
Stinna 25. marts 2017 - 22:50

Ej tusind tusind tak :-) Hvor fantastisk at du også synes at kagen er god! :-) Tak fordi du læser med!

Reply
Marianne Probst 1. april 2017 - 05:18

Kan bruge kikærter i pose i stedet for? Hvor mange gram kikærter?

Reply
Stinna 1. april 2017 - 23:51

265g kogte kikærter :-) Jeg ved desværre ikke hvad det svarer til i tørre kikærter. Men du burde godt kunne bruge dem du selv koger.

Reply
Laura 12. april 2017 - 10:08

Hvorfor kan man ikke bage den i varmluftsovn?

Reply
Stinna 12. april 2017 - 10:09

Det kan du også sagtens, jeg bager bare altid ved almindelig ovn. Du skal blot ændre graderne ved varmluft. :-)

Reply
Caroline 17. juni 2017 - 09:35

Hej Stinna. Hvor ser det lækkert ud. Jeg havde selv tænkt mig at bage den her kage i weeekenden, da jeg bliver student på mandag og skal hjem med familien og have kagen bagefter. Jeg tænkte på om man kan bage den lørdag og så putte den i fryseren, og så spise den mandag? Ved du om man kan det ude set skader smagen? Mvh Caroline :)

Reply
Stinna 18. juni 2017 - 09:33

Hej, mange mange tak og skønt med studenter-tid :-) Nyd det! Jeg tror sagtens at du kan bage den lørdag, men jeg ville bare opbevare den i køleskabet tror jeg – har ikke forsøgt med frys :-) Vent med at komme toppingen på.

Reply
Jeanette 10. oktober 2017 - 01:51

Den kan godt fryses. Det gjorde jeg men den holder ikke så længe der efter. Kan holde sig i ca. 4 dage efter den er taget op

Reply
Stinna 15. oktober 2017 - 13:13

Og tak for dit tip med frysning! :-)

Reply
Jeanette 10. oktober 2017 - 01:49

Super lækker og fyldig kage. Jeg bagte dobbelt portion da det var til en fødselsdag. Troede jeg havde købt 2 dåser kikærter men havde købt 1 dåse kikærter og 1 dåse hvide bønner, tænkte at så prøver jeg det og det blev virkelig lækkert så kan helt klart også anbefale at man bruger hvide bønner

Reply
Stinna 15. oktober 2017 - 13:12

Tusind tak for det :-) Jeg vil huske dit tip med hvide bønner – der er nogle gange andre, der har spurgt om man kan bruge hvide bønner :-)

Reply
Anne Louise 13. januar 2018 - 14:02

Hej Stinna.
Jeg har bagt din kage to-tre gange og den er virkelig god! Jeg plejer at skære den ud i “barer” og så putte den i fryseren. På den måde kan man nemt tage en “bar” op om aftenen, sætte den i køleren i noget bagepapir, og så er den klar til madpakken dagen efter. Jeg synes de er gode også når de kommer fra fryseren – kan godt lide at det ikke er en varm kage, men at den faktisk er bedre kølig (synes jeg) Tak for en lækker opskrift!
Vh. Anne Louise

Reply
Stinna 14. januar 2018 - 18:30

Hej Anne Louise, tusind tak – hvor er du sød. Det må jeg prøve næste gang jeg laver den :-)

Reply
Jimmi 4. december 2018 - 21:34

Stinna….ved du hvor mange gram dadler der er tale om? Kan det passe det er omkring 160 gram?
Jeg spørger fordi jeg har tænkt mig at lave den og jeg har kun nogle kæmpe iranske dadler, som vejer liiidt mere end dem i æske.

Reply
Stinna 4. december 2018 - 21:57

Jo det tror jeg :-) Mener de vejer omkring 10g pr. stk.

Reply
Thea 21. januar 2019 - 10:42

Den er super lækker! :)

Reply
amanda 27. marts 2019 - 10:51

Hvor mange personer er der ca. til i kagen ? :)

Reply
Stinna 27. marts 2019 - 21:35

Der bliver ca. 9 små stykker – det er altid lidt svært at angive til personer :-)

Reply
Malene 28. september 2019 - 08:58

Hejsa – du skriver dadler fra papæske. Jeg har aldrig anvendt dadler før så er lidt på bar bund her. Hvad er det for en slags dadler? Er det med eller uden sten? Er de tørrede? Skrev dadler i æske på indkøbssedlen, og så kom min mand hjem med nogle på pose, som er noget bløde ;-) Hvad er forskellen mon, når man bager? Tak for en masse skønne opskrifter :-)

Reply
Stinna 28. september 2019 - 09:53

Hej :-) Det er egentligt mest fordi, at de dadler fra papæske ofte er blødere, end dem i en pose. Dadler i papæsken findes i grøntafdelingen. Men hvis de indkøbte dadler er fint bløde, så gør det intet. Alternativt kan man hurtigt bløde dem op i kogt vand.

Reply
Malene 28. september 2019 - 10:21

Super – tak for hurtigt svar og god weekend :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.