Grove koldhævede chokoladeboller

grove-chokoladeboller

Her til morgen har jeg bagt disse grove koldhævede chokoladeboller, som jeg satte i køleskabet i går aftes. Min dag består af en masse læsning, så for at gøre dagen lidt hyggelig, besluttede jeg mig for at bage chokoladeboller. 

Bollerne er virkelig nemme at lave og er lavet af en koldhævet dej. Jeg bager næsten aldrig længere med en almindelig dej der blot hæver på køkkenbordet, for jeg synes at koldhævet brød bliver så lækkert og er for mig meget nemmere. Bollerne er sødet med banan og tilsat mørk chokolade – de smager SÅ godt med lidt smør på. Jeg nyder en lige nu sammen med en kop god kaffe. Billederne blev hurtigt knipset med min mobil, for jeg kunne ikke vente med at spise dem, så nåede ikke at finde mit kamera frem.

grove-chokoladeboller-2

Opskriften er inspireret af denne lækre opskrift. Jeg har ændret mængderne, så de lige passede til min smag. De er ikke vildt grove disse boller, men en del af melet er fuldkornshvedemel. Jeg har brugt en røremaskine, men de kan sagtens laves uden.

★ GROVE CHOKOLADEBOLLER (10-12 STK.) ★

15 g gær

2 tsk. salt

2,5 dl koldt vand

1 dl skyr / creme fraishe 
3 meget modne bananer

200 g fuldkornshvedemel

450 g hvedemel

100 g mørk chokolade

1 æggeblomme.

Fremgangsmåde:

  1. Rør gær, salt, vand og skyr sammen i en skål.
  2. Tilsæt bananer, fuldkornshvedemel og halvdelen af hvedemelet. Jeg moste ikke bananerne inden, da min røremaskine maste dem ud i dejen. Hvis du ikke ælter på røremaskine men i hænderne, så kan du med fordel lige mose bananerne inden.
  3. Tilsæt grofthakket mørk chokolade.
  4. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt. Dejen skal være fast, men klistret.
  5. Kom dejen i køleskabet med film over. Lad den hæve natten over i køleskabet.
  6. Om morgenen, eller når bollerne skal bages, tages skålen ud af køleskabet.
  7. Tænd ovnen på 225 grader (ikke varmluft).
  8. Kom lidt mel på et bord og vælt dejen ud.
  9. Mine boller er blevet kantede i udseendet, da jeg har fået en dejskærer af min veninde Julie. Hvis du ikke har sådan en, laves der bare runde boller. Lav 10-12 boller og forsøg at få dem nogenlunde lige store. Placer bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  10. Bollerne pensles med æggeblomme.
  11. Når ovnen er varm, sættes bollerne ind midt i ovnen. De bages i 15-17 minutter. Hold øje med dem, de skal være gyldne.

 

Print Friendly

2 kommentar

  1. Mmh hvor ser de lækre ud Stinna! Sender du ikke en (eller 3) til København? ;)
    God søndag,
    Kh Anna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*